Efter salget af sin 1950 Chevy, kaldet Grapewine, skulle Watson finde et nyt “lærred” hvor han kunne vise sin kunst frem på. Han ville frygtelig gerne have en helt ny 1958 Cadillac Eldorado Brougham, men pengene rakte kun til en helt ny Ford Thunderbird. Thunderbird’en i 1958 var helt nydesignet, og havde nu fået dobbelte forlygter. Noget custombyggere havde lavet før, men nu kom de fleste biler i 1958 med netop det, ab fabrik. 1958 Thunderbird kunne endda også bestilles direkte fra fabrikken med Tuck’n’Roll interiør. Havde designerne været til for mange custom shows ?
Watson kørte forbi den lokale Ford forhandler “Downey Ford”, og aftalte med sælgeren der, at den næste Thunderbird han fik ind med Tuck’n’Roll interiør, skulle afsættes til Watson. Kort tid efter modtog Watson et telefonopkald, og han var nu ejer af en spritny Thunderbird. PINK ! Men farven betød intet for Watson, for han havde planer… Vilde planer !!!
Watson kørte direkte fra forhandleren og til “Lindy’s Mufflershop” og fik lavet et par nye dobbelte udstødninger til den, med lidt mere snerrende potter. En Thunderbird var jo en luksusbil, og der var ikke nok lyd i bilen efter Watson’s smag. Derefter kørte Watson hjem og sænkede bilen til maksimum. Det gjorde desværre at de nye udstødningsrør kun holdt i 14 dage, da enderne blev skrabet i stykker når han kørte ud af sin indkørsel. Der måtte udtænkes en plan ! Det blev til drivaksler, der blev forkromet og skåret af i 45 graders vinkel i enderne. De var tykkere i godset, og kunne derved holde længere.
Da det var klaret, kørte Watson bilen til Barris Kustoms. Et velkendt firma i customkredse. De havde bygget custombiler siden 1944 ! Her tog Bill Hines sig af bilen, og barberede håndtag, emblemer og andre dele af bilen. Hjørnerne på døre og klapper blev rundet, baglygterne modificeres med forkromede “bullets” og grillen fik også en omgang. Bilen var kun 3 uger gammel på det her tidspunkt !!!!!
Efter endt behandling hos Barris Kustoms, kom bilen tilbage i Watson’s shop “Watson’s House of Style”, hvor han straks lakerede bilen i sølv. Derefter fik den 6 lag perlemor. Men Watson syntes at den blev for lys, så han dækkede kanterne af og lakerede dem med en mørk Candy rød. Dette lakjob tror mange var det første “Panel Paint Job”, men Watson havde rent faktisk lavet det en gang før i 1957 på en 1955 Mercury, ejet af Zeno Stephen. Zeno ville hverken have Scallops eller flammer som så mange andre, så Larry opfandt her det som blev kendt som “Panels” – Men Zeno’s Mercury blev aldrig lige så kendt som Wartsons egen Thunderbird, så mange tror fejlagtigt at Thunderbirden var den første med et “Panel Job”
Zeno’s 1955 Mercury Monterey
Watson’s 1958 Thunderbird. Karossen modificeret af Barris Kustoms, og lakken påført af Watson selv.
Barris’s velkendte emblem, som blev sat på bilerne som de havde haft fingrene i. Det skulle naturligvis også pryde Watson’s Thunderbird
Thunderbirden her i sin første udførsel
Bilen blev vist på utallige udstillinger, og i masser af magaziner. Men datidens candylakker var ikke af den bedste kvalitet, så den begyndte hurtigt at falme. Men det slår ikke en custom autolakerer ud. Så Watson blev bare ved med at påføre nye spændende ting. Så inden i de eksisterende “Panels” blev der lavet nye i lilla og hvid for at dække de falmede områder.
“Vino Pasino” – Efter sigende fik den navnet efter en flaske rødvin som Watson havde stående
Så stille og roligt blev lakeringen vildere og vildere.
Thunderbirden som den så ud da Watson i 1959 solgte den til Bob Finley for $4.000. Fælgene der nu var monteret, var speciellavet af Watson. Da Bob Finley købte den, mente Watson at der var brugt over 40 gallon (152 liter !!!!) maling på bilen. Finley fortæller at hvis man kørte for stærkt på ujævne grusveje, revnede lakken rundt om scoopet på forklappen !
Pengene som Watson fik for bilen, blev brugt til at købe en helt ny 1959 Cadillac
Thunderbirden levede videre hos Finley frem til 1961, hvor han solgte den og købte en Austin Healey 3000.
Derefter skiftede Thunderbirden ejer mange gange, og stod på et tidspunkt adskilt på et værksted i 15 år. i 2000 blev den istandsat, og tilbageført til det oprindelige udseende, som den så ud i 1959 da Watson solgte den. Watson hjalp da selv ejeren med at genskabe lakeringen. Bilen stod derefter noget tid på Petersen Museum i Los Angeles.
I 2009 blev bilen solgt på auktion for $55.000 og køberne Roger & Marie lånte den ud til Watson, som havde den stående som udstilling i sit private museum. Bilen er nu tilbage hos Roger og Marie.
;
