USA Roadtrip 2016

Temecula er en af mine yndlings byer i Californien. Masser af fede restauranter, butikker og mere. Men det bedste er hele miljøet i byen.
Det er en rigtig gammel Western by, med fortov lavet af træplanker, fine gamle gadelygter, og sågar stille musik som strømmer ud af samme, mens man tuller rundt i hovedgaden.

Elsker den by - Men nu var det tid til at komme videre mod San Diego, hvor det store årlige Goodguys Nationals skulle afholdes denne weekend.


Så igen var vi tidligt oppe, og kunne gennem døren som forbandt vores værelser sige godmorgen til hinanden.


Udsigten fra vores motel er ikke så tosset sådan en forårs morgen.


Med bilerne læsset var vi nu klar til at finde et sted at spise.
Jeg har jo været der før, så jeg vidste lige præcis hvor vi skulle køre hen, for at få lidt lokale specialiteter.


Swing In Café er stedet - Og det har manden med den lille Chevrolet også fundet ud af.


Med varm kaffe i kopperne, er det nu bare at vente på det STORE måltid


Det her er stedet for de lokale. Servitricerne kender dem alle.
Der var kun lige 6 blege danskere denne morgen, som de ikke havde set før.


Inden stedet forlades skal den store bil lige kigges efter


Bygningerne i byen er fantastiske


En lokal kunstner har haft gang i pladehammeren og svejseværket


Fodtøjet er helt forkert - Her burde vi alle gå med cowboy boots !


Byen har masser af antikvitets forretninger. Men vores kufferter var allerede ved at være godt fyldte






Højttalerne i gadelygterne sørger for den rette stemning


Byporten.... Nu var det desværre tid til at vinke farvel

Nu havde vi et par timers kørsel til San Diego, hvor vi skulle finde et sted at sove, så vi kunne komme tidligt op næste morgen,
for at køre de sidste kilometer til Del Mar hvor det store Goodguys show bliver afholdt.

San Diego har jeg ikke før været så meget i, men det skulle vise sig at være en fejl !
Det er en fantastisk by, hvis man finder de rigtige områder at gå rundt i.

En af de første ting vi havde talt om at se, var det store gamle hangarskib, USS Midway
Et skib som blev bygget tilbage i 1942, men tjente helt frem til 1991 - Dog med mange ændringer og opgraderinger undervejs.


Det er helt fantastisk stort. Vi danskere er jo slet ikke vant til at se krigsskibe i den størrelse.

Men mens vi venter på at komme nærmere skibet, lyder der pludseligt et øresønderrivende brag, og jorden ryster under vores fødder.
Først tænker vi at det nok er en kanon som er blevet affyret ombord på skibet, men da vi kigger os omkring, ser vi lige pludselig hvad det var som skete.
Ganske tæt på os er et stort skib fyldt med turister braget lige ind i havnekanten - Og ikke bare et blidt sammenstød, men et af de voldsommere af slagsen !


Så det må vi lige se nærmere på inden vi går ombord på Midway


Ketil er klar til et par timers underholdning rundt på det store skib,
hvor der står 29 restaurerede fly af den type som har været ombord i den lange tjenestetid.






Udsigten fra dækket er fantastisk


Tid til en forfriskning


Flyet vi alle kender fra filmen Top-Gun  -  F14 Tomcat !


Da vi kommer ned på landjorden igen, er der i mellemtiden kommet en masse kamerahold fra diverse TV stationer, for at filme det uheldige skib.


I bedste amerikanske stil er der masser af politi og brandfolk til stede.
Og sikkert mindst ligeså mange advokater som måske kan få sig en sag, fra en amerikansk turist som vil sagsøge firmaet bag skibet for at pa millioner dollars,
 for de blå mærker som uheldet har påført ham/hende......

Med den oplevelse trænger vi til en kold pilsner. Og her er den gamle bydel "GasLamp District" stedet. Her er masser af caféer, natklubber og restaauranter.
Så det styrer vi naturligvis imod


Skål Skipper !
I 30 graders varme skal væskebalancen holdes.....




Glassene er tomme, og vi må videre. Der er ca. 35 km fra San Diego til Del Mar,
så vi aftaler at køre en smule tættere på for at finde næste sted at sove.


Undervejs langs kysten fra San Diego til Del Mar finder vi mange forskellige steder at stoppe op for at kigge.
Blandt andet hos denne forhandler af klassiske biler.

Og vi finder er HELT fantastisk sted i Solana Beach

Motellet ligge et stenkast fra vandet og har nogle rigtig nydelige, store værelser.

Solana Beach ligger samtidig tæt på byen Carlsbad - Og hvad er der i Carlsbad ???? Et stort Premium Outlet Center !
Og de har længe åbent sådanne steder, så selvom klokken nu var 17, var der jo masser af tid til at shoppe lidt tøj og sko !

Så, der blev igen shoppet igennem, og det frembringer jo naturligt lidt sult - Så efter shopping, skal der spises.
Det gjorde vi så på Ruby's Diner som alligevel lå lige ved centeret.
50'er stemning, store burgere og milkshake skal man ikke gå ned på !









Og nu var det tid for små drenge at komme i seng, så vi kunne være friske til i morgen, hvor vi skulle ud og klappe et par tusinde fede biler !

 

USA Gæstebog
Navn **
Email **
Besked **
Gør denne besked privat