USA Tour 2007

30/4-07

Nu var vi nået til sidste dag. For at undgå den forfærdelige morgentrafik gennem L.A. måtte vi tidlig op og afsted.
Så vækkeuret ringede kl. 03.00 og så var det eller med at få vasket vores fede drengekroppe og få checket ud af motellet.

Vi var afsted en times tid senere. Turen til lufthavnen gik fint og uden de store kødannelser. Så vi var fremme i god tid !
Der blev tid til et smut forbi en Dennys for at få vores sidste morgenmåltid på denne tur.

Derefter skulle bilen afleveres. Triptælleren stod på 3miles da vi fik nøglerne til den i Texas. Nu stod den på 3686 miles. Så lidt havde vi da fået kørt.
Den havde tyllet over 200 gallon benzin - Eller omkring 800 liter !!!! Godt gået...........

Fik afleveret bilen og tog bussen til Terminal 2 i Los Angeles lufthavn. Her skulle vi gennem alle de sædvanlige check etc.
Jørgens kuffert vejede for meget og han måtte betale $50 for overvægten (Af kufferten....)

Tiden i lufthavnen blev fordrevet med bare at sidde og sumpe og tænke over alt det vi havde set på turen. Endelig blev klokken så mange at vi kunne gå ombord i flyet.
Nu skulle vi så bare ha' slået endnu 10,5 time ihjel inden vi igen skulle strække benene i Amsterdam. Men med masser af TV at vælge imellem,
god mad og masser af gratis drikkevarer gik det fint. Vi fik både sodavand, øl, Baileys, Brandy, kaffe med mere. Dejligt..... En lille lur indimellem blev det også til.

I Amsterdam skulle vi vente ca. 1½ time inden vi skulle med næste fly til København, hvor vores familier ventede på os.

Vel hjemme på dansk jord... Endnu en rejse til "Guds eget land" var vel overstået.

Og hvad havde vi så nået...?????

Lad os gøre status:

Kørt en masse i verdens vildeste rutchebaner.....
Shoppet en masse tøj.....
Fået set på en helvedes masse biler. Nogle bedre end andre....
Shoppet en masse tøj......
Købt nogle biler....
Spist en masse GODE bøffer....
Shoppet en masse tøj.....
Drukket en masse pilsnere....
Købt en STOR havetraktor....
Købt en halv palle amerikanske postkasser....
Kørt næsten 6000 km.....
Besøgt 5 stater....
Slået en digitalkamera ihjel....
Mistet et pas....
Slået en mobiltelefon ihjel....

Samt en masse andet.... :o)


Vores første bilkøb. Heine blev den nye ejer.


Andet bilkøb. Den købte vi sammen.....


3. bilkøb - Den blev handlet via Heine's ven Jim Roberts i Californien mens vi var i New Mexico.


Næsten på størrelse med en japanerbil.. Rico's nye legetøj som også blev handlet..


Og som rosinen i pølseenden. Jørgens nye Cadillac.

Derudover havde Jørgen en 1939 Oldsmobile stående hos shippingfirmaet. Så alt i alt står der nu 5 biler og venter.

Den 6. og sidste bil er endnu en hemmelighed. Men kig forbi denne side senere..
Afsløringen vil finde sted snart........... :o)

UPDATE !!!

Så faldt den sidste handel langt om længe på plads.. Her er bil nummer 6 så:

1960 Oldsmobile 88 - Købt af Heine....
Se mere af den og andre biler her: BILER