Vores 4. arrangement i træk. De sidste 3 gange har vejret virkelig vist sig fra sin gode side, denne 1. lørdag i september. Det er som om at vejrguderne ved at rødhætten fra Vemmelev nægter at begive sig ud på sine knallerter i regnvejr. Men skulle det også være sådan denne gang ? Vejrudsigten blev nærstuderet ugen op til arrangementet, og med store udslag fra gang til gang. Der var ikke andet end at se tiden an, for meteorologerne kunne åbenbart ikke blive enige. Men ingen grund til bekymring. Vejret var igen med os…. Det startede lidt gråt, men tørt. Og som dagen skred frem, blev det bare bedre og bedre.
I år var feltet en del større end de foregående år. 42 knallerter var tilmeldt. Så vi var spændt på hvordan vi skulle holde styr på sådan en flok, på den 100 km lange rute, som gik fra Vemmelev til Gørlev, Tissø, Bromølle, Ruds Vedby etc. etc.
Men det gik heldigvis uden problemer af nogen art. Bilisterne var rigtig venlige og holdt gerne tilbage for os, når vejene skulle krydses. Skønt !

Mødetiden var sat til 9.30 og allerede 30 minutter inden var folk begyndt at ankomme – De vil ud at køre !

Reserveknallerten står klar på ladet – Desværre blev det vores store søn som senere fik brug for den.

Fru Carnut og søn er ved at gøre klar til afgang. Tidsplanen skal holdes, da vi skal være fremme kl. 13 til vores frokost

Frokost indtages stående på rastepladsen ved Bromølle Kro, hvor Lars fra Grillcyklen laver mad til os
Vi ses igen til næste år !