Projekt “Tab af benzintryk” – Part 2

Så nåede den ene af delene frem med posten fra England. En benzin “Shut-off Valve” som simpelthen lukker for benzinen, eller i mit tilfælde, lukker for returslangen, og derved forhåbentlig holder trykket i systemet hvor det skal være.


Monteret i motorrummet – Ja, det pynter vel ikke, men bare det virker !!

Da jeg ved at min kontraventil på fremløbet HELLER ikke virker (Venter stadig på den del), er jeg nødt til at lave en anden løsning. Med hjælp af min manuelle kontraventil (Læs: svejsetang !) lukker jeg for fremløbet, når den har sat det tryk den skal fra pumpen.

Og NU, kommer det spændende øjeblik så. Holder den trykket…???


YES !!! Det ser ud til at virke. Før tabte den al tryk på et par sekunder. Nu holder den dette tryk lige så længe jeg gad se på det (15 min.) – Så når nu min rigtige kontraventil ankommer, så burde mit problem være løst. Alternativt kunne jeg spare den, og så bare skynde mig at hoppe ud af bilen, og sætte en svejsetang på slangen, næste gang jeg holder foran stamcafeen…. Men det ser sgu ikke så cool ud, huh’ ?

Jeg glæder mig til at få de sidste dele og få testet bilen i forårsvejret. Nu kan jeg snart ikke vente mere….

Skriv et svar