Ud over frihedsgudinden er New York også kendt for sine gule Taxier, eller Yellow Cab’s som de kalder dem. Specielt har de gamle Checker biler en helt speciel betydning for en ægte New Yorker. Checker Motor Corporation, som startede med at bygge Taxier i 1922, har leveret i utal af gule Taxier til New Yorks forskellige Taxi selskaber. Desværre fik det en ende 12. juli 1982 da produktionen stoppede og den sidste Checker forlod samlebåndet i Kalamazoo, Michigan.
Den sidste Checker Taxi blev taget ud af drift i 26. Juli 1999 efter at have tjent mr. Earl Johnson siden 1978. Men det blev for dyrt for ham at få lavet bilen i stand, så den kunne opfylde færdselsloven. Så den måtte pensioneres. Men inden da havde den også klaret 994.050 miles i New Yorks gader. Altså næsten 1.6 million kilometer !!!
Earl’s Taxi “Janie” som den så ud da den blev taget ud af drift. Den fik navnet efter en af Earl’s tidligere kærester
Men selvom en Checker er bygget solidt, er de ikke helt uden problemer. En ting som tit voldte problemer var låsebeslaget til forklappen. Rystelserne fra de dårlige gader i New York fik det til at rasle fra hinanden, og det gav indimellem store problemer for tankpasseren, når olien skulle tjekkes. Så man så tit en tankpasser eller taxichauffør stå og brække i klappen med koben eller andre metalstænger. Og derfor er mange frontgitre og klapper på Checker biler bulet. Andre har gjort det at de simpelthen fjerner låsetøjet og erstatter det med et par gummistropper som man ser på lastbiler og trailere.
Her en Taxi chauffør i gang med at tvinge endnu en genstridig forklap op. Og jeg kender også problemet. Har selv kæmpet med min utallige gange, men tror nu at jeg har fået løst problemet.
Typiske mærker i Checker…
Løsningen er her – Væk med låsetøjet og erstat det med dele fra en lastbil
Et andet problem er de løse ruderammer. De har det med at rasle løse, og at køre rundt i New Yorks gader i 12 timer og lytte til deres klapren, kan få en voksen mand til at græde !
Mange løsninger blev prøvet for at klare sig igennem sin 12 timers vagt. Tape kan jo klare det meste… Hvis bare det kan holde bilen på gaden til vagten er overstået, er alle glade. Det skal jo køres penge ind ! Så må selskabets mange mekanikere se på problemet når den afleveres efter vagten.
Sådan ser en typisk Taxi Cab ud efter et par år på gaden. Ikke noget under at det er næsten umuligt at finde en original Taxi. De fleste man ser i dag er biler solgt som personbil, og som så er konverteret om til Taxi.
De levede et hårdt liv, de stakler….
Der var mange af dem – Dengang…. Ca. 9000 Taxier kørte rundt i New Yorks gader. Ikke kun Checkere dog, men også andre mærker. Men i dens storhedstid i 1960’erne var langt de fleste Checkere,
Typisk producerede Checker Motor Corporation 5-6.000 biler om året, så de fleste blev solgt til Taxi selskaber i N.Y.
En chauffør ser ud til at tjekke hjulboltene. Skulle jo nødig have at man tabte et baghjul midt i mylderet på Broadway
Til forskel fra Taxi chaufførene i Chicago, måtte de i New York godt bruge bagagerummet.
Den perfekte måde at køre Checker på – Men armen i karmen.
I ingen anden bil sidder man så godt med albuen ud af vinduet. PRØV DET !
Sne, sjap og salt har også taget livet af mange
I 1960’erne kunne man stort set ikke tage et billede på gaden, uden at der er mindst en Checker med i billedet !
Her har vi mistet en til, desværre
Motorproblemer lader det til. Han har så været heldig at kunne åbne forklappen.
En dinosaur der er ved at være klar til at dø. Men den ser også ud til at have kørt langt.
Her en af grundende til dens popularitet. Der er oceaner af plads i den gule bil. Plads til 5 personer bagi, når de opklappelige “Jumpseats” tages i brug. De blev dog forbudt at anvende midt i 1970’erne. Men Checker fortsatte med at montere dem i bilerne. Men de blev aldrig brugt, og derfor var de tit rustet fast i oprejst position op ad forsædet.
En typisk arbejdsplads. Det er ikke lavet for at se pænt ud, men for at være funktionelt. Blinkrelæ er sat så de er nemme at komme til. De blev nok slidt op hurtigt, så de skal være hurtige at skifte. Det eneste intrument der blev kigget på var Rockwell taximeteret. Alle andre instrumenter var ligegyldinge. Tankmåleren virkede aldrig, så man kørte efter triptælleren på taximeteret. For hver 100 miles tankede man.
Jeg har før skrevet lidt om historien om Checker og deres Taxier her: N.Y.C. Taxi Cabs
