Ja…. Helt færdig er den jo ikke endnu, men det går da i det mindste fremad.
Sidste uge blev min tank og sideskjolde afleveret hos autolakereren, og efter han har brugt nogle timer på det hele, er det nu blevet fint sort. Men det fik han hurtigt “ødelagt” igen ved at vandslibe det hele, inden der skal sættes stafferinger på. Når jeg har klaret det, skal det hele retur, for at få den sidste gang klarlak.
Stafferingerne sættes på ved at forstøve en smule vand på tank og mærker, tilsat en dråbe opvaskemiddel. Dette gøres for at man kan rykke lidt rundt med mærket, inden det sættes endelig fast. Vandes presses ud med en speciel blød plastikskraber.
Men der har været andre ting i gang i denne uge. Fik et par bagsvingere hjem fra Californien. De er begge fra en 1964 Yamaha YG80. De ligner til en forveksling de danske til en Yamaha FS1 – Men der skal modificeres en smule for at få dem helt magen til.
Der skal laves kædestrammere, holder til kædeskærm og gevind til fodhvilerne skal laves om fra M10x1.25 til M12x1.25
Den ene skal vi lave klar til knægtens Yamaha. Den skal erstatte den grimme forkromede svinger fra THansen som sidder på nu.
Forgaflen skal renoveres med nye inderben, pakdåser etc. De bliver som nye.
Så blev svingeren fra den amerikanske YG80 lavet helt om til “Dansk Standard” – Klar til montering på knægtens Yamaha. Det kommer til at pynte !
Også min kaliber er blevet lakeret, og er nu klar til at blive samlet.
Begge gevind er blevet lavet, og der er sat nyt sæde i hvor bremserøret bliver skruet fast. Det skal jo helst være tæt…. HELT tæt !
Ved samlingen af min motor fandt jeg ud af at mine fjedre ikke overholdt minimumsmålet på 32mm, som det ses. Så der måtte 4 nye til.
Vi fortsætter i næste uge…
STAY TUNED