Hvad har vi at starte ud med ?

Projekt “Yellow Taxi Cab” er så småt skudt igang. En masse af de dele som skal bruges er indkøbt og projektet er tilrettelagt. Der er taget kontakt til autolakereren, og tidsplanen her er udarbejdet. Der er indhentet tilbud på at få lavet nyt indtræk og meget mere. Så nu venter jeg bare på at maleren får plads til at tage den ind på værkstedet, hvilket skulle ske inden for de næste 2 uger.

Indtil da kan vi se på lidt billeder af det vi starter ud med.

1
Et RIGTIG godt udgangspunkt. Rustfri bil som altid har kørt i Californien. Loaded med options som Power Disc Brakes, Power Steering og Air Condition bl.a.

12

4
1970 Fik de 4 røde baglygter. Benzinpåfyldningen sker helt nede ved kofangeren, og volder kæmpe problemer siger ejerne af disse biler.

2
Modeller fra før 1973/74 hvor de stadig har de smukke mindre kofangere i krom, er i mine øjne de flotteste

3
RIGTIG flot er sådan en Checker jo egentlig ikke, men det bliver den når den står i den “rigtige” farve og med al Taxi udstyret monteret. Sådan skal en rigtig Checker se ud !

6
350 cu.i. V8 (5.7 liter) fra Chevrolet. 245 heste.

8
Smukt er det jo ikke, men funktionelt…..

10
Alt dette bliver lavet om i sort vinyl.

11
Og bagagerummet beklædes med fine tykke tæpper.

Inden den ryger til maleren, skal der lige lukkes et par huller fra de lister der er på siden. Noget som kun sidder på personbilerne. Så de skal fjernes.

 

Skriv et svar