1959 Ford Thunderbird Pro Touring

Er der noget bedre end at komme hjem fra 8 dages dejlig afstressende ferie i Spanien, til en besked om at der i mellemtiden er kommet en container til Danmark, indeholdende en 1967 Buick Wildcat og en 1959 Thunderbird ? Ja, jeg kunne ikke komme på noget bedre at vende hjem til.

Så straks efter hjemkomst skulle der pakkes biler ud. Jeg var spændt som en 8årig dreng er til Juleaften. Havde jo ikke selv set hvad der denne gang var blevet handlet. Kun billeder, samt beskrivelse af sælger og fra min makker, Jim, i USA havde jeg at forholde mig til. Men glæden var stor da jeg så dem rulle ud af containeren første gang. De var absolut som ventet. Faktisk nok endda en smule bedre.

 

Flere billeder fra denne dag her: California Connection in action



FORSIGTIIIIG  !!!!


Min søn, Danny, klipper plumpen som han plejer. Stort øjeblik... Hvilken bil mon står først for ???


Ser ud til at den fine røde Wildcat skal ud først, inden min Thunderbird kommer på dansk grund.


Klaus checker sin Wildcat ud. Ser rigtig fint ud !


Og så ! - Nu er det Thunderbirden som skal trilles ud.


Stille og roligt går det. Der er ikke for meget frihøjde.


Og endelig... Vel ankommet til Danmark uden transportskader.


Flot makkerpar !


Thunderbirden havde mistet så meget strøm at den lige nøjagtig ikke kunne slå i gang.
Så den måtte have lidt starthjælp af Buick'en.

Flere billeder fra denne dag her: California Connection in action

Motor:

428 cu.i. V8 (7liter) med 335 HK originalt. Nu monteret med Alu indsug, Edelbrock karburator og anden tænding. Så der er nok en smule mere !
Motoren er badet i poleret aluminium og krom for at gøre den en smule pænere.

Gearkasse:

Ford C6. Total renoveret.

Farve:

Raven Black

Udstødning:

Forkromede headers og Flowmaster potter.

Fælge:

17" American Racing Torq Trust II. 7" for og 8" bag.

Interiør:

Specielsyet i gråt med ny stopning etc.

Bremser:

Ventilerede skiver for og tromler bag. Vacuumforstærker.