Blev forleden spurgt af en anden bilnød om hvilke biler jeg egentlig selv havde. Da jeg havde svaret slog det mig pludselig at de 4 klassikere jeg har, alle er af mærker som ikke eksisterer i dag.
Checker, Mercury, De Tomaso og Plymouth – Alle disse bilmærker er døde…… Sørgeligt at tænke på, men alligevel lidt sjovt at jeg ved at tilfælde har samlet 4 inden for kategorien “De døde bilmærkers klub”
Checker startede med at lave biler i 1922. Kun som Taxi. Der skulle gå yderligere 38 år inden de i 1960 tilbød biler til almindelige kunder.
Den sidste Checker rullede af samlebåndet den 12. Juli 1982. Checker har jeg før skrevet en masse om, så den springer vi let og elegant over. Du kan læse mere om Checker her: N.Y.C Taxi Cabs
Mercury…. Inden for den kemiske verden kendt som Hg – Eller kviksølv. Men er også en af de store guder inden for den romerske mytologi. Mercurius kaldte de ham.
Early Roman bronze statuette of Mercury, found near Huis, France
Men…… Inden for bilverdenen er Mercury kendt for at lave både rigtig fine luksusbiler, men også lidt mere sportslige. Bilmærket Mercury opstod i 1938 som et selvstændig mærke inden for Ford Motor Company. Det var Edsel Ford, søn af Henry Ford, som stod for lanceringen. Han mente at de manglede en bil i gabet mellem deres dyre Lincoln og deres meget billigere Ford modeller. En bil som skulle tage kampen op mod Buick og Oldsmobile fra General Motors og DeSoto fra Chrysler koncernen.
Fra 1945-2011 blev Mercury en del af Ford’s Lincoln division, og blev herefter kaldt Lincoln-Mercury Division. Dog lige med en afvigelse i årene 1958-1960, da de hed Lincoln-Edsel-Mercury Division. Men Edsel er en hel anden historie, som vi se på senere.
I de tidlige år var Mercury kendt for “Perfomance”. Da de i 1938 præsenterede deres første bil, lå der en 95 hestes Flathead V8 under klappen. De solgte over 65.000 biler de første år. Mercury var en succes fra start.
Mercury gjorde det rigtig godt i motorsport. Specielt i 1950’erne og fremefter. Deres Monterey modeller midt i 50’erne var virkelig succesrige på de ovale baner, men også iracerløb som Pikes Peak var de suveræne. I 1957 blev Mercury endda udvalgt til at være Pace Car i det store Indianapolis 500 løb i Daytona. En stor ære….
Helt urørlige var deres Marauders i 1963-64. Med deres store “Super Marauder” motorer med hele 410 heste, var de som regel forrest i feltet. Den mest succesrige racerkører for Mercury var nok Parnelli Jones som kørte for Bill Stroppe Mercury. Han kørte mange sejre hjem i 1960’erne
Her ses han i en 1964 Mercury Marauder med #15 på døren. Dave MacDonald kørte for samme team, men med #14
Nyd Bill Stroppes Mercury med Dave MacDonald bag rattet på Riverside International Raceway i 1964
Pikes Peak 1964
Mercury brugte deres sejre på racerbanere til at lokke flere købere til, så deres reklamer bar i høj grad præg af deres succes i weekenderne.
Op gennem 70’erne og 80’erne solgte Mercury stadig godt, Men Mercury’s ende var nær. I 1990’erne var Mercury i de flestes øjne blevet en “Blød hat bil”… En bil for ældre mennesker. Deres store Grand Marquis modeller tiltalte ikke unge købere. Gennemsnits alderen på deres købere var over 60 !!! Der måtte lægges nye planer. Men var det for sent ? Mercury lancerede igen en Perfomance model, og genoplivede i 2003 deres Marauder modeller, for at tiltrække unge købere.
En 335 hestes 4.6 liters V8 med kompressor blev lagt i Marauderne. Altså en kvik lille sag. Men desværre…… Det var for sent. Kun 11.052 biler blev produceret i årene 2003-2004.
2. Juni 2010 blev det besluttet at lægge Mercury i graven. De mange år uden det store salg var blevet en belastning for Ford Motor Company. Mercury stod for under 1% af de samlede amerikanske bilsalg. Så det var ikke længere rentabelt for Ford at føre det videre.
Nå ja…. Havde næsten glemt det.
Et billede af MIN 1963 Marcury Marauder S55 skal da også vises her.
En bil som jeg har ejet i over 4 år nu, men aldrig kørt i meter i. Den har været så grusomt meget igennem, men en dag…. En dag skal jeg ud at køre i den.
Sådan så den ud i juni 2000 da den blev hentet af min gode, nu afdøde ven, Jim.
Den har brugt meget tid på forskellige værksteder i Californien, og har kørt mange kilometer i mit eje – Men på ladet af sådan en her hver gang.
Men den tager langsomt form, og mon ikke den bliver værd at vente på ?
Læs meget mere om min Mercury’s historie her: 1963 Marauder
Mine andre to “døde” biler ser vi nærmere på i Del 2
