Topløse skønheder…. Dem kan man ikke få for mange af. Store som små. Og denne gang blev jeg ejer af en af de helt store. Min Ford Mustang som jeg tog afsked med i august 1997 var byttet ud med en Buick. Et mærke jeg havde, og stadig har, stor kærlighed for, og som jeg havde haft nogle stykker af tidligere.
Buick’en var en 1959 model, og modelnavnet, som var nyt for 1959 modellerne, var Invicta. Invicta er latin og betyder uovervindelig, eller ubesejret. Det er da et stærkt navn !
Da jeg først fik bilen sidste i august måned, blev det ikke til mange ture, inden den måtte stilles ind for vinteren. Så det blev en lang vinter 1997/98
En lidt stolt ejer af det lyserøde luftskib, sommeren 1998. Bilen som havde kørt et par år på Bornholm, kom inden da fra Sverige, hvor den havde fået ny lak og indtræk. En pæn lak, men et par enkelte bobler i bagerste skærmkanter var begyndt at vise sig.
Udstyret med en “Continental Kit” – Altså den store badebro bagpå til reservehjulet.
Totalt var bilen næsten 6 meter lang. Over 2 meter længere end den anden topløse lækkerhed jeg købte samme år som min Buick.
En 1981 VW Golf cabriolet – Import fra Sydtyskland
En fin en-ejers vogn, som stod 100% original
Men originalitet har aldrig været min stærke side – Så det måtte straks et par brede fælge på, og senere et 40mm sænknings-kit.
Med i byttehandlen med min Mustang/Buick fik jeg også en Chevrolet kassevogn. Den havde jeg dog kun i få uger, inden den blev byttet væk for en Datsun 120Y, som kæresten fik at køre lidt i, inden den meget hurtig blev solgt igen. Så hurtigt at jeg ingen billeder har af den. Men Chevy Van’en nåede jeg at få et billede af i alt dens skønhed. Eller mangel på samme ???
Sommeren 1998 – Fruen er i sympati for den store flyder også blevet en smule større.
Bilen jeg stillede ind i garagen i vinters skulle ikke have så megen omsorg, så min kærlighed blev kastet på fruen for en gangs skyld, og nu ventede hun vores første barn.
Sommeren 1998 gik som det nu plejer – ALT for hurtigt ! Så lige pludselig blev det igen tid til at stille den ind i garagen for en længere periode. Og for at historien fra vinteren 1997/98 ikke skulle gentage sig, gik jeg i gang med en større renovering af bilen. Ikke flere børn i denne omgang !!!
Stille og roligt går adskillelsen i gang
Navnet “Invicta” – Den ubesejrede eller uovervindelige løj jo meget godt. Men en ting havde alligevel sejret – RUSTEN ! Da jeg begyndte at afmontere lister etc. kom der en del overraskelser frem. Det så lige pludselig ud til at blive en travl vinter !
Nye paneler blev fremstillet. Ingen pladedele er til at skaffe til denne model. Så alt skulle fremstilles i hånden.
Skærmkanter etc. skulle også specielfremstilles
Der er mange meter lister på en bil som denne. Alle sammen blev sendt til Slagelse Metalsliberi for at blive rettet og poleret.
Alle dele der kunne sandblæses blev sandblæst og lakeret hjemme i garagen
En masse dele blev omforkromet, og nye lygteglas blev fundet på eBay – Internettet og eBay så ud til at være kommet for at blive. En genial opfindelse for os som istandsætter gamle biler.
Nu da alt pladearbejdet var overstået skulle der slibes. Og lige her er man RIGTIG træt af at den er så stor. Som de siger i USA: “Size Matters” – Men her ville jeg godt ha’ haft en lille Fiat 127 i stedet for !
Den originale blå farve skinner igennem flere steder, men jeg var fast besluttet på at give den samme lyserøde farve som den nu havde. Den havde jo vist sig at være rigtig populær i netop den kulør.
Afsted til autolakereren – Et malerværksted i Skælskør fik opgaven. Mest fordi jeg selv arbejdede 500 meter fra det værksted. Så jeg kunne dagligt holde øje med hvad de gik og lavede på den.
En måneds tid efter var den atter tilbage. Foråret var tæt på, så jeg fik travlt med at samle den igen
Alle de istandsatte, nymalede dele blev en efter en sat på. Lækkert arbejde !
Og hjælpen var nær – Men lille førstefødte kunne jo ligeså godt lære det fra start af…
Så blev den endelig køreklar. Kun småting mangler at komme tilbage fra Metalsliberiet
Sommeren med bilen bød på mange oplevelser. Den store lyserøde bil var populær. Den kom til at medvirke i TV, aviser og blade mange gange. Her bliver den brugt til en reklamefilm i Copenhagen Drive In Bio
En TV2 udsendelse fra samme aften kan ses her:
Men mange andre havde også fået øjnene op for den store vogn.
Det laver jeg et specielt indlæg om på et senere tidspunkt.
For det blev til rigtig mange spændende kørsler med kendte, knap så kendte og bare sjove mennesker.
Her et par andre videoer hvor bilen medvirker
Bremser og lejer får lige et eftersyn inden den stilles ind for vinteren 1998/1999
Lidt oliespild og et par lækkende frostpropper, gjorde at jeg trak motoren ud. Samtidig fik jeg smukseret motorrummet lidt, inden den nypakkede motor blev langt tilbage igen.
Så blev den klaret – Nu skal den bare skilles ad og pakkes om.
Ny pakninger, frostpropper og lidt andre ting – Nu skulle den gerne klare nogle sæsoner til uden problemer.
Sommeren 2000 kom også til at byde på rigtig mange gode oplevelser med denne bil.
Ses vi i Del 10 ?