Min 1973 Ford Mustang som jeg solgte for at få penge til udbetalingen til drømmehuset var savnet. MEGET savnet !!
Det var fantastisk da vi i sidst i December 1995 fik nøglerne til vores nye hus. Men jeg var ikke helt i balance med mig selv. Der manglede noget….
Der blev bladret en del i Den Blå Avis, og talt med klubkammerater fra Road Rebel. Der måtte da være en billig bil derude et sted.
Evt. bare at projekt jeg kunne gå og pusle lidt med ?
Der kom til at gå 3 måneder, før der i marts måned dukkede noget interessant op. En 1971 Ford Mustang cabriolet, som stod i Nordjylland. Et projekt, men der var muligheder i den.. Så jeg og formanden fra Road Rebel, Freddy, spændte en autotrailer på hans 4×4 og drog til Jylland. Og 22/3-1996 var jeg igen ejer af en amerikanerbil. 3 måneder var jeg uden… En ulidelig tid !!
Min Ford Cortina i baggrunden, og foran i billedet det som det hele drejede sig om.
Min Mustang ! Et umiddelbart fint projekt, som trængte til lidt nye pladedele, kaleche, indtræk og en smule andet. Men ingen børn = MASSER af tid !!
Så det var bare at gå i gang !
Køn kan man ikke ligefrem sige den er. Men den var kørende, og det er et stor skridt i den rigtige retning. Dog var der skohornet en stor, TUNG, 460 cu.i. bigblock i den, og det var jeg ikke helt pjattet med. så det måtte jeg lige finde ud af hvad jeg gjorde ved.
Løsningen blev at handle en 1973 Ford Mustang med en rigtig velkørende 351 Cleveland smallblock.
Bilen var rusten – MEGET rusten. Men prisen var rigtig og motoren gik fantastisk. Men kraftig motor og rusten bil, er ikke altid smart. Slet ikke når den er selvbærende, som disse Mustang’er er. Når man trådte speederen i bund, vred karrossen så meget at døren sprang op !!!
Så den motor måtte jeg have over i min cabriolet.
Så motoren måtte løftes ud, og så gik jeg ellers i gang med at partere den gamle Mustang. Der var flere penge i at sælge den i løsdele. Den havde jo bl.a. den sjældne Ram Air forklap med luftindtagene på. Den alene var en god sjat penge værd.
Stille og roligt bliver den pillet fra hinanden
For til sidst at ende i flere større dele og på vej til jernhandleren
Mens jeg gik og huggede Mustangen op, gav min gamle Cortina også op. I dag havde jeg nok valgt at lave den, men i 1996 var sådan en ikke mange penge værd. Så den gik desværre til skrot. Så en anden bil blev min hverdags slider – En blå VW Jetta Diesel som det ses her.
Jetta’en fik også lov at slæbe min Mustang cabriolet til sandblæsning. Hele snuden blev sandblæst.
Samtidig med at jeg byggede Mustang, fik jeg tilbudt at købe min fætters 1964 Buick Skylark. Den købte jeg, og den blev stillet ind sammen med min Mustang. Jeg lavede en del pladearbejde i den sideløbende med at jeg svejsede i Mustangen. Skærmkanter etc. trængte til en smule hjælp. Bilen havde kørt i DK fra ny, men havde klaret det ganske pænt.
Lakerede instrumentbrættet og andre ting og sager og fik den til at fremstå ganske nydeligt.
Her slebet ned og grundet – Har ikke flere billeder af det projekt, af en eller anden grund
Men fik meget hurtig et tilbud fra en klubkammerat, som jeg ikke kunne afslå – Så den fik jeg ikke meget glæde af.
Pengene blev brugt til at købe en 1975 Ford Ranchero GT. Så havde jeg da noget amerikansk at lege med, mens jeg byggede min cabriolet.
Men når jeg ikke drønede rundt i min Ranchero, blev tiden brugt på værkstedet med min Mustang. En bil som trængte til lidt mere pladearbejde end jeg havde forestillet mig. Sådan er det desværre tit med gamle biler. Specielt cabriolet’er, da de kan ruste de mest utrolige steder. Så bagskærme, inderskærme, forskærme og en enkelt dør måtte udskiftes. Forklappen blev udskiftet med en Ram Air klap fra USA. Den jeg havde fra den ophuggede sorte havde ikke de forkromede “Twist Locks” som jeg gerne ville have. Forskærme blev fundet i Sverige, og en dør fik jeg købt af en kammerat. Ja, købte faktisk hele hans Mustang, og brugte nogle dele fra den, inden jeg solgte resten.
Så alt der var tilbage af den bil jeg hentede i Jylland var den ene dør og en bagklap. Alt andet var skiftet ud !!!!
Ny bagskærm. Døren på billedet blev senere skiftet ud.
Nye bagskærme, ny førerdør, forklap og begge forskærme. Der var ikke meget tilbage af den bil jeg fik hjem 12 måneder inden dette billede er taget.
Bilen blev slebet, spartlet, grundet og slebet hjemme i min egen garage. Et pokkers svineri !!! Lidt i stil med det projekt jeg har gang i lige nu, med min De Tomaso
Den sidste finpudsning blev gjort hos Bo’s Autolak i Kørsør.
Motoren som jeg trak ud af min reservedelsbil, blev skilt ad og pakket om. Derefter blev den lakeret i den korrekte “Ford Blå” og nu lignede den en ny.
Så kom der farve på – Hvid er også en farve !!!! Den nye kaleche er delvis monteret. Det sidste tog autosadelmageren i Holbæk sig af.
Her parkeret ved siden af min kammerat, Lars’s, 1971 Mustang HT. Jeg har monteret forklap, grill og frontspoiler fra en Mach 1 på min, så derfor er de ikke ens, trods de er samme årgang.
Det fine nye indtræk passede rigtig godt ind i stilen.
Sort kaleche – Meget nemmere at holde ren.
Men bilen var endnu ikke færdig. Den skulle også have det sorte felt på forklappen som Mach 1 modellerne havde.
Det blev naturligvis klaret hjemme i garagen. En smule tape, afdækningspapir og noget matsort maling i sprøjten. Det er jo ikke så svært !
Resultatet blev fantastisk – Det gjorde den hvide bil meget mere indbydende og fræk at se på.
Faktisk blev den så fin at den fik pokal for at være blandt de 10 bedste biler til dens første træf – Og fik oven i købet også pokal for “Peoples Choice” – Nok det største man kan opnå.
Men intet varer evigt – Heller ikke hos mig. Jeg havde renoveret bilen fra marts måned 1996 og frem til juni 1997 hvor den stod færdig. Men igen fik jeg et tilbud jeg ikke kunne modstå. En byttehandel med en anden bil fra Bornholm. Byttehandlen skulle finde sted efter afslutning af sæsonens sidste træf, Odin Cruisin’, som afholdes i Odense. Det var på det tidspunkt altid sidste weekend i august. Bornholmeren ville komme i sin vogn, og så skulle vi bytte når træffet var overstået.
Som sagt, så gjort…. Her har de afleveret deres “ride” hos mig, og fortsætter turen hjem i deres nye Mustang.
Og de ser nu heller ikke ud som om at de er kede af det – Selvom der er langt mindre plads på bagsædet af denne, end der var i den de stillede af i min indkørsel.
Det ser vi på i næste del, hvor vi også skal runde en anden topløs skønhed, som jeg fik lov at eje i nogen tid.
