Gammel kærlighed ruster aldrig, siges der. Min kærlighed til Chevrolet’s sportsvogn, Corvetten er stadig hed. Det var den også i 2008, da jeg handlede min Corvette #3.
Min første Corvette var en 1968 T-top, som kan ses i Del 19 og #2 var en 1970 Corvette Roadster som kan ses i Del 21
Nu var det tid til en 1972 Corvette Stingray T-top. Og i en heftig farve ! “Sunflower Yellow” kalder de den i 1972. En frisk farve til den lille frække vogn.
Bilen havde jeg fundet hos en privat mand i området omkring Riverside, Californien. Hans datter skulle på University College, så han skulle bruge nogle penge for at sende hende videre. Så hans elskede Corvette måtte sælges. Og her stod jeg så……
En telefonsamtale til sælger hvor jeg fik ham til at sende nogle billeder af bilen, inden jeg sendte min makker, Jim, ned for at hente den. Billederne fra sælger var ikke af den bedste kvalitet, men jeg kunne se at den så fin ud.
Er normalt ikke så pjattet med gule biler, men en Corvette kan bære den farve, syntes jeg.
I 1972 solgte Chevrolet 20.495 Corvetter med T-top som denne. Kun 1.543 af dem var i denne gule farve. Og til dem som tror at de fleste Corvetter er røde, så tro om – I 1972 var storsælgeren… GRØN !
4.200 Corvetter i farven Elkhart Green, blev solgt, mod kun 2.478 i Mille Miglia Red. Så året farve i 1972 var uden tvivl grøn.
Året inden, i 1971 var det farven War Bonnet Yellow, efterfulgt af Brand Hatch Green som var topsælgere. Så ikke alle Corvetter er røde, som mange tror. Men Mustang’er er 😉
Men tilbage til min ’72’er
Nej, låsen over CORVETTE bogstaverne er ikke til at åbne bagklappen som ikke er der. Men til at aktivere/deaktivere tyverialarmen
350 cu.i. V8 – I 1972 med knap så mange heste som tidligere, men stadig rigeligt til at få den lille bil til at flytte sig. 200 HK ydede den i 1972, mod 270 HK i 1971
Det skal dog siges at de i 1972 også overgik til at måle hestekræfterne på en anden og mere realistisk måde. I 1971 og tidligere, målte man hestekræfterne på motoren i såkaldte SAE heste. Det gøres uden vandpumpe, generator, servopumpe etc. hvilket giver et forkert billede, da alt det jo sidder på motoren når den sidder i bilen. I 1972 og frem måles hestene med alt dette monteret, incl. udstødningssystem. Så tallene 1971 kontra 1972 viser på papiret en nedgang i hestene, men ikke helt så meget som det ser ud til. Kompressionen var dog sat en smule ned i 1972, men det gav altså ikke 70 heste færre !
Indtrækket var originalt men stadig i rigtig flot stand. Så for en gangs skyld var der ingen grund til at få det ordnet.
Farven på interiøret hedder i øvrigt “Saddle Brown” og var den ene af de to farver som kunne vælges til en bil i Sunflower Yellow. Den anden farve var sort, men meget få blev leveret i gul med sort interiør.
Her står min gule skønhed så hos shippingfirmaet i Californien og venter på at komme hjem.
Hjemkommet til en fugtig dansk efterårsdag. Den koksgrå 1972 Corvette ved siden af, var en som kom hjem i samme kasse som min gule. Den tog jeg hjem til en kammerat. En heftig sag med en 383 cu.i. Stroker motor og manuelt gear.
Bilerne er normalt drænet for benzin når de sejles hjem. Så der skulle lige fyldes lidt på. Samtidig kan man jo så teste om Targa taget er tæt.
Bilen nåede kun at stå hjemme et par dage, men det var nok til at den blev fanget i en snebyge. Den blev dog hurtigt kørt til mit fjernlager, hvor den kom indenfor i varmen.
Her stod den ikke længe, før en køber fra Jylland meldte sig. Bilen blev handlet, men fik lov at stå lidt, da vejret var dårligt. Så aftalen var at den ville blive hentet når det blev bedre.
Dagen oprandt, hvor vejret tillod at transportere den hjem til sin nye ejer. Naturligvis på en lastbil. Synd at hive en rustfri bil fra Californien ud i det danske vintervejr.
Fra en lille frækkert til en stor en af slagsen….. En anden bil som jeg fik hjem var denne færge !
1972 Mercury Marquis Brougham – WOW…. Sikket et navn…..
En rigtig “Pimp Mobile” – Store, store fælge og et anlæg som kunne få jorden til at ryste !
En af de faste hjælpere har her kørt bilen sikkert hjem. Og sikke en fornøjelse at køre i den store vogn. At synke ned i de store bløde sofaer og bare lytte den lyden af den store V8’er er fantastisk. Jeg ELSKER biler fra 1970’erne !
Elektriske klapper foran lygterne. Stort hit på Mercury og Lincolns store luksusbiler i 70’erne.
5.75 meter bil og en egenvægt på 2.200 kg ! Det bliver ikke ret meget større, med mindre man vælger at købe en limousine. Dette var topmodellen fra Mercury. Den kostede det samme som 2 Ford Mustanger. Motoren var en enorm 460 cu.i. V8 (7.5 liter !!) Men der skal også noget til at flytte denne kolos !
Men de store fælge går ikke til syn, så de originale måtte hives ud af bagagerummet og monteres.
Selv fruen var lidt pjattet med den store vogn – Size Matters !
Hun ser tilfreds ud i de bløde, brune 70’er sofaer.
Video, ikke af min, men af en præcis magen til. Læg specielt mærke til det fantastiske interiør….. Må indrømme at jeg elsker brune biler og brunt indtræk. Der er muligvis noget galt med mig, men jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det. Har det fint 😉
Men den måtte som andre biler også videre. Ser den dog stadig til forskellige arrangementer. Bl.a. i Roskilde om torsdagen.
