Carnut går tilbage i tiden – Del 30

Nu var der igen ved at være lidt panik i garagen i Vemmelev. Der var ikke plads til 2 politibiler og en Ford Thunderbird. Noget måtte gøres ! Så den ene politibil og Thunderbirden blev solgt fra, og så blev der nusset om min 1970 Mercury CHP politibil, mens der blev surfet lidt på nettet efter noget andet interessant. Egentlig ville jeg have beholdt min Thunderbird, men en nybagt lottomillionær ville have den. Og jeg har så forbandet svært ved at sige “IKKE TIL SALG” !

Men der blev lynhurtigt fundet en erstatning for Thunderbirden. En Buick. Og ikke en helt almindelig Buick. En Electra 225 Sport Coupé, årgang 1964. Dem ser man ikke så mange af mere ! Grunden til det er nok at der kun blev fremstillet 9.045 eksemplarer af dem. Så der er ikke mange af dem tilbage

Bilen var spækket med ALT i udstyr som kunne leveres fra fabrikken. 401 Wildcat V8 motor, Super Turbine 400 gearkasse, servostyring, aircondition, bremser med vacuumforstærker, elruder, fartalarm, automatisk åbning af bagagerum, tilt-rat, vinyltag, indvendigt justerbart sidespejl, ekstra kromlister, servietholder, center konsol, “Cornerring lights” og meget andet. Der findes ganske enkelt ikke mere udstyr at få til den !

1964electra225_pic34
Og det er et ordentlig skib, sådan en Electra. 5.70 meter måler den. Bagskærmene alene er længere end de fleste biler i dag.

1964electra225_pic37
Billederne her er taget af ejeren som boede i Scottsdale, Arizona. En af de pænere bydele i Phoenix området.

1964electra225_pic24
Det sorte vinyltag bryder alt det røde perfekt

1964electra225_pic30
401 cu.i. V8 – Buick kaldte den for “Nailhead” grundet de små ventiler. En rigtig stærk motor og perfekt til at trække en bil i denne klasse

1964electra225_pic40
Rigtig flot originalt og urørt interiør. Dog havde sæderne en smule patina, så det blev der rettet op på inden afskibning. Instrumentbordet minder meget om det som ses i 1963/64 Buick Riviera

1964electra225_pic22
Når man tænker på at sæderne her er over 45 år gamle, så har de klaret det meget godt.

1964electra225_pic15Bagagerummet rummer nemt liget af Jimmy Hoffa

bu
Og med lidt kærlighed fra den sadelmager jeg benytter i USA, ser det nu sådan her ud. Ikke ringe…

buick1
Stramt og lækkert. Klar til de næste 45 år

v

bui
Dørsider, tæpper etc. fejlede intet, så de forblev originalt.

buic
Men bagagerummet fik også en kærlig hånd. Og hold da op en forskel.

bju
Imponerende hvad de kan lave i USA, hvis man finder de rigtige steder.

robert
Faktisk var det blevet så lækkert at naboen truede med at flytte ind. Og der er jo plads nok.

Nogenlunde samtidig tog jeg også en anden Buick hjem. En 1972 Buick Skylark convertible. Bilen købte jeg af fotograf Stephen Stickler i Los Angeles. Han brugte bilen som hverdags bil og den havde også medvirket i mange af hans fotoshoots

1972skylark-conv_pic1
Flot flaskegrøn metallic. Syntes det klæder bilen rigtig godt.

1972skylark-conv_pic2

1972skylark-conv_pic20

1972skylark-conv_pic23
Buick’s dejlige 350’er (5.7 liter)

1972skylark-conv_pic6
Indtrækket…… Ikke det kønneste, men det er jo nemt at gøre noget ved mens den stadig er i USA. Så det blev skiftet ud fra A-Z – Inklusiv kalechen

1972skylark-conv_pic9

IMG_1448
Stephen selv, da han afleverede bilen til min ven Jim

kristina_anapau_l1
Den er jo fin i baggrunden, sådan en vogn

kristina_anapau_l4

ridaz
Bandet NB Ridaz brugte også bilen på deres pladecover

sky
Hjemkommet i containeren. Nyt flot indtræk og kaleche. Det gør det jo meget nemmere at sælge. Og sælges skulle den !

sky2
Startede i første hug, præcis som en Buick skal. Bilen var solgt ganske få dage efter den blev hevet ud af kassen.

 

Skriv et svar