Min uheldige oplevelse med min 1967 Lincoln Continental sluttede 2. juledag 2005, hvor nøglerne blev overdraget til den nye ejer. Men pladsen hvor den stod i garagen blev hurtigt optaget af de to biler jeg havde købt sidst på sommeren, og som kom til DK i november. Den ene var en 1965 Ford Thunderbird (THUNDERBIRD….. Bare smag på navnet ! Det er da toplækkert !!!), som jeg efter at have haft et vennepars Thunderbird i behandling var blevet en smule forelsket i. Så sådan en måtte jeg også have. Fandt mig et godt projekt i Californien, kun 5 minutter fra hvor min makker, Jim, boede. Så det var perfekt.
Thunderbird historie:
Bilen var solgt ny til en Mr. George Kotanian i San Gabriel, Californien, den 5. okt. 1964 hos Ford på Las Tunas Dr. i San Gabriel. Bilens basis pris var $4589 for en Thunderbird Landau, som er luksus modellen, med “træ” dørsider, vinyltag og specielle emblemer på bagstolpen. George bestilte Elruder, elsæde, Selectaire aircondition, tonede ruder, redline dæk, radio med baghøjttalere og en del andet. Så prisen havnede på $5582,20. George må have være glad for Thunderbird. Han gav nemlig en 1959 Thunderbird i bytte, som han fik $2398,08 for. Første afdrag på $149,87 faldt 7. nov. 1964, og den 10 nov. 1966 var bilen betalt. Som du nok kan forstå er dokumentation for denne bil i orden. Jeg fik alle salgskontrakter og regninger på reparationer med i købet, hvilket faktisk er utroligt, da den i 1999 havnede på “Thomas Auto Wrecking” og skulle ha’ været skrottet !!!! Heldigvis lå alle papirer stadig i centerkonsollen. Bilen var blevet lidt bleg i lakken, indtrækket bar præg af at ha’ været brugt i over 30 år, og den havde en grim bule i passagerdøren. Foruden det var motor og gearkasse ødelagt, så den havde stort set ingen værdi mere. Til al held opdagede Daryl Charlson fra Chino bilen, inden den blev parteret og brugt til reservedele. Han købte hele bilen for…. $100 !!!!!! Med “sales tax” og så videre blev det $260. Billigt for en komplet og 100% rustfri Thunderbird. Daryl begyndte at give bilen nyt liv. Der blev indkøbt en masse reservedele, såsom ny motor, renoveret gearkasse, en god rustfri dør uden bule og en masse andet. Bremserne blev lavet og bilen blev adskilt og sendt til maler. Bilen var oprindelig “Diamond Blue”. En flot lyseblå metallic. Men George valgte en meget lys blå basefarve. Efter lakeringen blev den vandslebet og poleret. Så den står rigtig flot i lakken. George valgte også at droppe det originale vinyltag. Han svejsede hullerne i bagstolpen til, og fjernede derved alle spor som kunne fortælle at det er en “Landau” version. Desværre løb George træt i projektet inden han blev færdig, og en ven til ham fik til opgave at sælge den. Det blev så mit held…….
Den originale “Window Sticker” var stadig indtakt. Det ses meget sjældent !!
Bilen som den så ud da Jim hentede den. Støvet og halvnusset, men det kan da heldigvis ordnes
Bilen var nylakeret og motor/gearkasse var renoveret. Men indtræk og krom trængte stadig til en kærlig hånd.
I november 2005 landede containeren i Københavns Frihavn, og jeg og mine faste hjælpere tog af sted for at pakke ud. Den første/bagerste bil var min Thunderbird. Kofangerne fik jeg kromet om i USA, og de er ikke monteret igen, som det ses.
Den ser næsten hvid ud, men den har et meget svagt blåt skær.
Ankommet i Vemmelev – Arbejdet kan gå i gang. Planerne er mange. Luftundervogn, Astro Supreme fælge og en masse andre customtricks.
Som den står her er den jo ikke specielt ophidsende, men med få midler kan sådan en T-Bird blive rigtig fed.
En hurtig vask af motorrummet, så ser det faktisk rigtig fint ud. Og motoren, en 390’er V8, er renoveret og spinder som en kælen kattekilling.
De nyindkøbte Astro Supremes prøvemonteres – De passer perfekt ! Og sammen med de nykromede kofangere, lygtekranse etc. ser det jo allerede bedre ud.
Det nye indtræk som jeg fik lavet i USA pynter i den futuristiske kabine.
Justering af vinduerne havde sælger ikke været så heldig med, så det fik jeg justeret på plads. Min 1968 Corvette som kom hjem sammen med min T-Bird kan ses foran.
De forberedende øvelser til “Project Airride” foretages. Nye bøsninger etc. skal der til.
Et godt ½” Airride kit med to kompressorer og tanke er indkøbt.
Al gammel gummihud fjernes, så det kan lakeres sort.
En masse dele sendes af sted til sandblæsning. Her er de grundet og klar til lakering.
Sikke en forvandling. Jeg sagde jo at det ikke skulle meget til at forvandle en gammel kedelig Thunderbird !!
Blue Diamond custom forlygter – Passer perfekt ind i stilen
Jeg er nu stadig forelsket i den model. Måske skulle man……????
Her ved siden af min venners Thunderbird, som inspirerede mig til at handle en magen til.
En detalje som blev standart på alle 1965 Thunderbird er de såkaldte Sequential Signallights. En superfed detalje !!!
Arbejdede på min Thunderbird det meste af vinteren, og var klar til at skulle køre foråret i møde når jeg kom hjem fra min årlige påsketur til USA i 2006. Men…… Pludselig en dag på hotellet ringer min ven, Klaus, over Skype.
“Jeg har en mand som har ringet og vil købe din Thunderbird. Jeg har sagt at den ikke er til salg, men han er meget ihærdig ! Hvad skal vi gøre ?”
Aaarrgghh, ikke igen !!???? Jeg var jo lige blevet færdig med den, og havde slet ikke fået glæde af alt mit arbejde. Men hvis prisen var rigtig, kunne det jo være…..
Og jeg var jo li’som i USA, hvor der er mange fristelser, og med ekstra penge på lommen, kunne det jo blive en helt anden tur end først tænkt. Såååååå – Pyt da !
Sææææælg !
Jeg havde jo stadig min 1968 Corvette stående, eller ???