Status for foråret/forsommeren 2005: BIL-LØS !!!
Jamen, det er da forfærdeligt. Min fine 1965 Chevrolet Impala var overtaget af min ven Mikkel. Den var i rigtig trygge hænder, men hvad hjalp det mig – Jeg havde jo intet at køre i, så jeg måtte finde på noget. Jeg ville have noget som der ikke var alt for mange af, og gerne noget åbent. Jeg begyndte at surfe rundt på det hersens internet, og fandt ud af en 1966/67 Lincoln Continental måske var vejen frem. Men dem var der ikke mange til salg af på vestkysten hvor jeg havde kontakten. Derimod fandt jeg en 1967 model på østkysten. Men problemet var jo at jeg ikke kendte nogen der som kunne besigtige bilen for mig.
Efter en del skriveri, ringeri etc. frem og tilbage med sælger omkring bilen, var jeg ved at være lun på den. Den så rigtig fin ud på alle de billeder jeg havde modtaget, og prisen var nu også ved at være rigtig. Så jeg gjorde det som jeg advarer alle andre imod – Købte en bil ubeset !!!! Fik arrangeret med et svensk transport og shippingfirma at de tog sig af det hele. Afhentning i USA, pakning, shipping etc. – Alt jeg skulle gøre var at hente den i Malmø 6 uger senere.
August 2005 – Bilen er ankommet til Malmø, og skuffelsen er svær at skjule. Den holder slet ikke den standard som sælger lovede, og som billederne viste. Allerede efter at have set på bilen i 3 minutter, har jeg fortrudt købet. Men det var for sent nu – Nu måtte jeg bare får det bedste ud af situationen.
Man kan næsten fornemme skuffelsen, selv med ryggen til.
Med lidt hjælp fra min trofaste Ford Transit, slår den store 462 cu.i. V8’er i gang. Den lyder til gengæld rigtig godt.
Første stop på vejen hjem fra Sverige er den lokale tankstation, som bliver en hel del rigere. Sådan en Lincoln rummer adskillige liter !
Jeg er helt tosset med modellen. De skarpe linjer, de 4 døre, den momentstærke motor og teknikken….. Teknikken med kalechen som gemmes væk under den store bagklap er genial. En teknik som blev brugt af Ford allerede i 1957 i deres Fairlane Skyliner model. Her var det bare et ståltag og ikke en blød kaleche som forsvandt, når man trykkede på knappen.
Og imponerende ser det jo ud, når den forvandler sig fra lukket til åben vogn.
Det ligner jo en hel “Transformer”
Stille og roligt opsluger det store rum hele kalechen
Og vupti – Så er den væk !
Velduftende læder i rigelige mængder. Ikke nyt, men det originale fra 1967. Patina er der vidst nogle der kalder det ?
Her “gemmer” sig en magtfuld maskine. 462 cu.i. (7.6 liter) med 340 hk og voldsomme 658 nm. Men det kræver også en del at flytte den 2300 kg. tunge bil.
Jeg kørte lidt i den i løbet af sommeren, men det blev ikke til meget. Bilen havde stået stille på et museum i en årrække, og det går altså ud over mekanikken. En bil har bare ikke godt af at stå stille og ikke blive brugt. Så næsten hver eneste gang jeg drejede nøglen og kørte en tur, gik noget i stykker. Var det ikke vandpumpen, så var det servopumpen. Eller også var det bremserne, elektronikken eller noget helt andet. Specielt elektronikken rodede jeg en del med. En så gammel bil kan i forvejen have problemer med irrede forbindelser her og der. Og en Lincoln med så avanceret elektronik, og mange relæer er bare endnu værre !!! Så jeg blev god til at læse el diagrammer og bruge en polsøger. RIGTIG god !!!
Når man åbner bagdørerne i sådan en kasse, skal ruderne køre en smule ned, for ikke at de skal gå i klemme og fordørernes gummilister. Så når man trykker på knappen til at åbne døren, får den starks signal om at køre ruden lidt ned. Men det var ikke altid at den funktion virkede. Det fik jeg den dog til…. TIL SIDST !!
Se hvordan det hele fungerer i disse videoer:
Jeg kan jo ikke lade være…… Der skal altid lige pimpes lidt, så et par 20″ 100-Spoke Wire Wheels skulle lige indkøbes og testes på den. PIMP MY FU…. RIDE !! 😉
Men ikke engang et par nye fælge kunne redde mit humør. Jeg var godt træt af den bil. Jeg måtte videre !! Den blev sat til salg, og en gut i Jylland ville gerne have den. Jeg var ærlig (modsat ham jeg købte af) og fortalte om hvad der skulle laves, men naturligvis også hvad jeg allerede havde fikset. Og han ville købe ubeset, hvis bare jeg gad levere i Nordjylland. DEAL !! Jeg ville af med den, så jeg og en kammerat kørte mod Jylland.
Men….. Som så mange gange før kom jeg ikke langt, før der lød et brag fra undervognen. Motoren døde og vi måtte ind til siden. Efter noget tid fandt jeg ud af at min gearkasse var afgået ved døden. Jeg måtte ringe efter Falck, og de måtte sende en ladbil til at fjerne den forbandede bil fra motorvejen – Og helst hurtigt inden jeg sparkede buler i den !!
Desværre kunne de ikke med det samme køre os hjem. Det var weekend, og de gjorde altid det at de samlede bilerne sammen på deres station, for så om mandagen at køre dem samlet over broen. Så alt de kunne gøre var at køre os til banegården og sende os med toget hjem. Vi havde jo planer om bare at tage toget hjem fra Jylland, så vi var kun afsted i Lincoln’en, og havde ikke en #2 bil til at få os hjem igen. Men med mit humør, skulle jeg ikke med offentlig transport. Jeg ville ha’ slået alle i toget ihjel. Så for at spare mig for 20 år bag tremmer, lejede vi en bil.
Så Lincoln ud og Skoda hjem. Flot bytte !
Naturligvis sprang køber fra, efter al det bøvl, så nu var det bare at få lavet gearkassen og forsøge at finde en ny køber
Gearkassen blev renoveret af Carsten fra Trimo. Og den kom til at fungere som ny.
En interesseret køber meldte sig på banen 2. juledag. Han havde kontanter med og gav mig et bud på bilen, som jeg straks modtog. LANGT under hvad den stod mig i, men jeg var nået til et punkt hvor jeg ville ha’ foræret den væk !! At komme af med den, blev den bedste julegave jeg nogensinde har fået.
Og med Lincoln’en ude af garagen blev der mere plads til den 1965 Thunderbird og 1968 Corvette jeg havde købt og fået hjem i november samme år.
Og plads var der jo ikke meget af, når også man har handlet godt ind i USA. Nye dæk, fælge, krom etc. etc. optager en del plads !
Vi kigger lidt på den Thunderbird og Corvette næste gang.
Until next time – Ta-daaaaaaa
