Påsken 2010: Jeg, min far og min store søn, Danny lander i LAX lufthavnen. Yep… Den store i Los Angeles, Californien. Herefter sætter vi os bag rattet i den udlejningsbil som vi har booket hjemmefra, og sætter straks kursen mod PM Porsche i Riverside, som ligger ca. 1,5 times kørsel øst for L.A.
Og hvorfor så det….????
Jo, havde en aftale med det firma som istandsætter min 1974 Porsche 911, som vi hørte lidt om i Del 46
Det er ikke gået helt som planlagt. Bilen var lovet færdig inden jul 2009, men det var ikke sket – Så nu måtte vi over for at se om vi kunne sætte lidt gang i processen. Nogle uger inden afrejse til Californien havde chefen for PM Porsche lovet at når jeg ankom, så var bilen lakeret, og måske endda klar til at køre en lille tur i. Så jeg var spændt… MEGET spændt !
Da vi ankommer til værkstedet kan jeg ikke umiddelbart se min bil, så vi går på jagt efter en som kan fortælle os hvor den gemmer sig. Finder chefen, og kan se at det nærmest giver et sæt i ham, da han ser os. Vi har på vejen derhen været forbi min gode ven, Jim, og hægtet ham på. De fortæller os at den stadig står hos den autolakerer de bruger, og at vi da kan køre derhen og se på bilen. Så det gør vi straks.
Men synet som møder os er nedslående. Jeg forventede at se en fin “Guards Red” Porsche, men i stedet blev vi mødt af en bil stående i grå primer ! Det var ikke helt det vi var blevet lovet. IGEN havde de ikke overholdt deres aftale. Jeg var skuffet, vred og pisse irriteret. Men der var ingenting i forhold til hvad Jim var, da han så bilen. Manden havde i forvejen forhøjet blodtryk, og det her syn gavnede ikke sagen !!! Han blev rasende !
Så vi tog tilbage til værkstedet hvor nye aftaler blev lavet. Chefen forsøgte at råde bod på deres fejl, ved at overdænge os med alle mulige Porsche dimser. T-shirts, hatte, nøgleringe etc. etc. – Vi kunne dårlig slæbe det hele ud i bilen. Men det fik jeg jo ikke en nylakeret Porsche ud af.
Med den nye aftale i hus, måtte jeg bare se tiden an og håbe. Jeg kom med sikkerhed ikke ud på de danske landeveje i Porsche 911 denne sommer, det lå helt stramt ! Så det var nok heldigt at jeg havde fået handlet “et plaster på såret” i form af min lille rappe Speedster Replica (Læs Del 47)
Foråret gik, og der kom nye billeder i min mailbox hver fredag af mit projekt. Det var en del af den nye aftale. Mere og bedre kommunikation. Og stille og roligt kunne jeg se at der efterhånden kom lidt farve på bilen.
Månederne gik, og i mellemtiden skete det forfærdelige at min gode ven, og makker, Jim, gik hen og døde. Så udover at miste en rigtig god og trofast ven, mistede jeg også min “opsynsmand” til projektet. Men en anden gut tog over, og kørte forbi PM Porsche med jævne mellemrum og så til at alt gik rigtigt til.
Og så en dag i oktober kommer den besked jeg har ventet på:
“Your car is done, and is ready for You to pick up, Mr. Hansen”
YEEEAAAHHHHHH – Så skulle billetten bestilles, så jeg lige kunne efterse bilen inden den sendes hjem til DK. Så sidst i november sad jeg igen i en flyvemaskine på vej over dammen.
Synet der mødte mig var imponerende. De havde gjort et flot job med bilen. Ganske, ganske små detaljer kunne have været bedre, men jeg var tilfreds. Meget tilfreds !
Kun “Carrera” mærket havde de glemt at montere, så det blev klaret med det samme. Og da de skulle have den ud af værkstedet, fandt de ud af at gearskiftet godt kunne justeres en smule bedre. Så det klarede de også mens vi ventede.
Hen under aften var det endelig tid til at køre bilen fra værkstedet i Riverside, og til min kontakt, Mike, i San Bernadino. En tur på ca. 30 min.
Men først lige forbi nærmeste tankstation
Vel ankommet til San Bernadino – Nu kunne vi læsse bilen i den store fine lukkede trailer, hvor den skulle stå til dagen efter, hvor vi så skulle køre den til shippingfirmaet i Compton.
Så efter en tur i byen med god mad og kolde pilsnere, kunne vi drage tilbage på motellet, og så vente på at det igen blev lyst, så vi kunne komme af sted.
Klokken tidligt om morgen næste dag. Inden vi kørte til den lokale Diner for at indtage morgenmad og kaffe, skulle jeg lige se lidt til de to andre biler jeg havde stående hos min kontakt. Begge af mærket Mercury. En 1968 Montego og en 1963 Marauder.
Montego’en kigger vi nærmere på senere.
Efter en times forsigtig kørsel var vi fremme ved shippingfirmaet, og kunne læsse min fine Porsche af. Men inden vi nåede så langt, var vi nødt til at lege biltyve, da det lykkedes Mike at smække nøglerne inde i sin Hummer, under et lille pitstop undervejs.
Men efter nogen tid lykkedes det, og vi kunne komme videre.
Bilen blev læsset af og kørt indenfor i den store hal, hvor der stod mange andre fine biler og ventede på at blive skibet ud af USA
En hurtig rundtur for at hilse på folkene i firmaet, en kold pilsner og så var vi ved at være klar til afgang mod San Bernadino igen. Men skulle også lige se om alle de reservedele jeg de sidste måneder havde købt var nået sikkert frem. Så jeg blev guidet hen til den lagerreol hvor alle mine dele lå. Og hold da op….. Det var meget ! Godt der er godt plads i en container, når den ene af bilerne er en lille Porsche 😉
Porschen blev klappet farvel, og efter et par dage var det tid for mig igen at vende næsen mod Danmark. Nu skulle ventetiden bare slås ihjel. Planen var at min bil skulle komme hjem sammen med en 1951 Chevrolet som vi også havde handlet. Men den skulle lige ned til shipperen først. Så det skulle blive engang i det nye år at jeg fik set min Porsche igen.