1958…… Dette var året hvor Elvis blev indkaldt til hæren, Eisenhower var USA’s præsident. Russerne kæmpede stadig for at komme til månen, men fejlede, da deres Sputnik 1 brændte op i atmosfæren. Hula Hoop ringen var hele verdens favorit legetøj og Brigitte Bardot lancerede Bikinien i filmen “A girl in A Bikini”
Altså et år hvor der virkelig skete ting….
Imens alt dette stod på, lancerede Ford Motor Company deres nye bil som var langt forud for sin tid: Edsel…… Desværre bare på et helt forkert tidspunkt. Alle bilfabrikanter havde nedgang i 1958, med helt op til 60% !!
Så selvom Edsel var en fantastisk bil, fik den aldrig en reel chance…… Desværre….
Mærket Edsel eksisterede kun fra 1958-1960. Så det er virkelig en sjældenhed…
Ifølge www.edsel.com er der kun ca. 6000 Edsel’s tilbage på verdensplan.
Edsel er for længst gået over i historien som et af verdens største flop inden for bilindustrien. Ford’s satsning med Edsel endte op med at koste dem 350 millioner dollars. Det svarer i dag til 2.8 milliarder dollars !!! Men den fik også en hård medfart lige fra starten, da den blev præsenteret 4 september, 1957 på den såkaldte “E-Day”.
Ford Motor Company havde gjort rigtig meget ud af lanceringen af bilen. Store, DYRE reklamekampagner i TV med de største skuespillere skulle sikre salget. Men det floppede fatalt. Der var mange delte meninger om bilen. Nogle mente at grillen lignede en kvindes skød, andre et lokumsbræt og andre igen at den lignede en Oldsmobile som suttede på en citron. Meningerne var mildt sagt delte…..
Men Edsel havde også andre problemer at takle. Deres medarbejdere ! Edsel havde ikke deres eget samlebånd, men kom rullende i grupper imellem de andre Ford og Mercury. Det forstyrrede arbejderne i deres rutiner, så derfor var deres arbejdsindsats med at skrue Edsel sammen ikke helt på toppen. Så det skete tit at ting ikke virkede, raslede eller helt faldt af !
Men det er en lang historie – Nu tilbage til den Edsel JEG fik fingrene i.
Den Edsel jeg fandt på nettet var af første årgang, 1958. Det var den næstbilligste model, Pacer. Men det gør intet, da jeg faktisk syntes at de to billigste modeller også er de pæneste. Specielt tagformen er i mine øjne pænest på Ranger og Pacer som er begge bygget på et 118″ Ford chassis. De dyrere Corsair og Citation var bygget over et 124″ chassis fra Mercury. Men ud over chassisrammen, var der ikke mange dele som passede overens med Ford/Mercury.
Bilen er i øvrigt en af de allerførste producerede, og er bygget på Ford fabrikken i Louisville, Kentucky. Solgt ny i Walla Walla, Washington. Absolut intet rust !!!
Bilen er korrekt udstyret med 361 cu.i. motoren (5.9 liter) med 4-portet karburator, som giver motoren hele 303 HK !!!
Gearkassen er den specielle Teletouch model, som styres elektrisk via trykknapper i rattets centrum !!
Både motor og gearkasse er renoveret, og der forligger regninger på det hele. (Motor i 1999 og Gearkasse i 2002)
Af ekstra udstyr kan nævnes: Servostyring, servobremser, radio, varmeapparat (ikke standard i 1958 !!), ur, kompas og lister langs panelerne
Bilen var delvis istandsat. Kun enkelte ting manglede lige det sidste “touch”
Ting som indtræk, krom og andre småting skulle lige piftes op. Men bilen var rustfri, velkørende og ellers i orden. Det skulle dog senere vise sig at der var en smule mere end først antaget.
Lakeret i originalfarverne “Royal Blue Metallic” og “Powder Blue” – Lækker kombination !
Bilen skulle som sagt have nyt indtræk, og her viste en af fejlene sig første gang. Bremserne svigtede da min ven, Jim, skulle køre den af sin trailer. Så han kørte direkte igennem et stort telt, som heldigvis var næsten tomt ! Kun teltet tog skade…… Men Jim var temmelig rystet, da han ringede og fortalte mig historien.
Men indtrækket blev godt, og nu skulle den ned på det lokale værksted og have checket bremserne efter. De fik dem til at virke igen og Jim var glad. Men ikke længe……
Da han kom hjem og fik læsset bilen af, kunne han ikke åbne motorklappen. Han forsøgte alt, men intet virkede ! Nå… Men det var jo bare at returnere til værkstedet og få deres hjælp. Så Jim startede bilen op og ville køre i den. Ingen grund til at læsse den på trailer igen. Men det fortrød han….
Turen fra Grand Terrace ned til byen San Bernadino går ned af bakke. MEGET ned af bakke ! Og da han nåede ned for enden af bakken, hvor der er et stort lyskryds, svigtede bremserne igen. Den store tunge Edsel drønede i fuld fart over for rødt, med en hvinende Jim bag rattet !!!
“That fucking car is trying to kill me” påstod han….. Ja, måske !
Men bremserne blev nu helt skiftet ud. Så nu skulle de virke. Også en ny benzintank blev monteret i samme omgang. Og nå ja…… Motorklappen åbnede fint da de på værkstedet træk i håndtaget. Det rigtige altså…. Jim havde trukket i håndtaget til at løsne håndbremsen 😉
Efter alle Jim’s problemer med bilen kunne det kun gå for langsomt for ham at få den ud af landet og til Danmark. Så en kold dag i Januar kom en container til Vemmelev.
Og inde bag alt dette skulle gerne gemme sig to biler – Vi får at se…..
Containeren var som det ses godt pakket. Havde jo været på en større indkøbstur i efteråret. Og når man har en 40 fods container stående, kan det nemt tage overhånd med indkøbene 😉
Og jo… Ganske rigtigt. Det stod en fin 1958 Edsel Pacer til mig inde bag ved.
Jeg gik straks i gang med at montere de nye fine kofangere – En kold fornøjelse
Et smugkig på den anden bil som stod i samme kasse som min Edsel.
Det næste der skulle sættes lidt styr på var motorrummet. Lidt maling og nye slanger kan gøre underværker.
En smule sort maling på inderskærmene pyntede. Nu er det motorens tur
En renovering af karburatoren var også tiltrængt
Her er den originale beholder til sprinklervæsken. Ikke køn…..
Og motorrummet blev da også hæderligt.
Ja, MIN ellers gode fantasi kan altså ikke få den grill til at ligne noget som helst på en kvinde.
Nysynet og klar til at få danske nummerplader på.
En tur rundt om bilen
Det nye fine indtræk ser indbydende ud.
Edsel’s geniale elektrisk gearskifte “Tele-Touch” – Et let tryk på en knap i rattets centrum, og du er kørende. GENIALT !!!!
Badevægt speedomeret er også et smart påfund. Minder en smule om speedometeret i 1928/31 Ford A
Originale brochurer, instruktionsbøger og masser af kvitteringer.
Bilen blev som så mange andre af mine biler solgt…… Men det er en af de få biler jeg faktisk godt kunne finde på at vende tilbage til. Der er et eller andet over sådan en 1958 Edsel. Historien er jo fantastisk. Men designet er altså også fabelagtigt, selvom min kone ikke deler min fascination af bilen. Min største fornøjelse var at parkere den på græsplænen med fronten HELT op af vores stuevindue, så hun rigtig kunne nyde den, og måske endda lære at elske den – Men det skete desværre aldrig….
Tag med på en køretur bag rattet af min fine vogn og drøm dig tilbage til 1958