1979 Yamaha FS1 DX – Del 2

For flere måneder siden startede jeg op med at skrive om den dengang nyeste Yamaha som var i gang på værkstedet. Men fik aldrig fuldført historien om den. Knallerten er nu færdig, og har været det længe. Den har faktisk også kørt en del kilometer på landevejene sommeren igennem.

Skulle du have glemt del 1 af historien, kan du læse den HER, inden du går videre her med del 2

20160308_151444

De flotte originale Araya fælge pakkes ind i nyt gummi

20160317_123626

Forgaffelbroen får lye lejer etc. inden den sættes på stellet. Originale dele, naturligvis ! Bemærk at malingen inden i hullet til forgaffelben er slebet af. Ellers får man aldrig benene igennem !

20160415_093344

De nye skærme har ingen huller, da de kan bruges til forskellige årgange med forskellige lygter. Så de mærkes op og bores korrekt

20160415_093552

Hullet til ledningerne skal der monteres en gummigennemføring i, så det bores op med et trinbor

20160415_093644

Sådan – Nu kan de skarpe kanter ikke gnave i ledningerne

20160317_130351

Bremsepedalerne man køber i dag mangler den lille bule, hvor stoppet på stellet skal ramme. Det laver jeg så selv…

20160317_130425

Sådan !

20160306_104138

Nå ja….. Motoren ! Den skal vist også have mere end bare en vask. Så den skilles totalt, sendes til Cylinder Service for at blive kogt, og dernæst til Slagelse Metalsliberi for at blive glasblæst

20160428_100359

I mens at de renser motoren, kan jeg i ro og mag bygge lidt videre

20160428_103513

Nu tager den virkelig form

20160428_103608

Nyt sportssæde – Nu mangler bagagebæreren bare

20160428_153213

Den tomme motorblok prøves i stellet

20160518_124729

Men med gode kontakter er et bagagebærer intet problem. Nye fra gammelt lager. De gode gamle Larsen Trim modeller. De passer 100% bedre end dem man køber i dag

20160518_124951

Oh Yeah !

20160503_085425

Med motordelene tilbage kan samlingen begynde. Nye lejer og bøsninger skal der til. Mange skifter ikke bøsningerne til gearakslerne. Det dur bar ikke. De har siddet der i 40 år, og er slidt flere tiendedele millimeter i mange tilfælde, og det får primærhjulet til at dingle frem og tilbage !

20160526_102612

Primærhjulet er renoveret af Claus Larsen fra Jylland med nye gummi. Er der den mindste smule slør, skal de skiftes !! Her samles koblingsdelen med nye koblingsplader og fjedre. Brug originale fjedre !!! De reproducerede holder kun kort tid, før de er under minimumsmålet på 32 mm og dermed begynder koblingen at glide !

20160529_142529

En anden lækkerbisken fra Claus Larsen. Et gammelt originalt koblingsskjold har fået nyt liv med sneglen fra en RD50. Virker bedre, og på denne måde holder skjoldet for evigt, da snegl nu bare sidder i en bøsning. Så når den er slidt koster det bare 100kr for en ny og 10 minutters arbejde….

20160529_142544

Lækkerier !!!!

20160529_140101

Så er motoren klar til at vippe på

 

20160529_140052

20160529_142513

Tændingen er naturligvis renoveret. Nye Daiichi platiner og kondensator. Nyt kædehjul, møtrik etc.

20160529_143939

Motoren på plads. Nu mangler resten bare….

20160428_110100

De nye (DYRE) dele ligger klar. Kaliberen har været glasblæst og har fået frisket gevind op

20160428_110714

Det nye stempel er trykket på plads

20160428_111509

Hullet hvor gummibøsningen skal sidde er ALTID fuld af rust. Det skal renses af inden den nye bøsning sættes i, ellers klemmer bøsningen for meget om glideren, og kaliberen kan ikke glide frit frem og tilbage !

20160428_111548_003

Til den opgave har jeg slebet en HM fræser så den passer til formålet. Der skal KUN slibes der hvor gummibøsningen sidder og ikke der hvor messingbøsning skal sidde. Så derfor er denne slet fri på skæret, så ikke der slibes de forkerte steder ! MEGET vigtigt !!!!! Ellers kan messingbøsningen ikke sættes fast….

20160428_111706

Med boremaskinen krattes hullet forsigtigt op. Men KUN nede i bunden af hullet. IKKE på de første 4 mm !!!

20160428_111747

Sådan – Bemærk at der ikke er slebet/fræset rundt i kanten øverst i hullet !!

20160428_113258

Så kan resten samles. Der bruges rigeligt “Red Rubber Grease”

20160428_113935

Bingo – En kaliber er genfødt og klar til 40 år mere

20160428_114105

Smukt ser det ud. Ny bremseskive er også monteret

20160428_104348

20160615_093151

99,7% færdig. Kun motorbøjlerne og en bremseklinge mangler på dette billede

20160615_093458

Farven skal opleves live på en sommerdag. Den er fantastisk !!