The Mercury Blues

Åh…… Bliver af andre “bilvenner” hele tiden mindet om at jeg stadig har en Mercury stående på den anden side af dammen, som aldrig rigtig er blevet færdig. Ofte når jeg render på folk jeg ikke har set en tid, kommer spørgsmålet: “Hvordan går det med din Mercury” – Og i meget lang tid, faktisk de sidste 8-9 måneder, har svaret været… “Sløjt” !

Men nu er der endelig en smule opdateringer. Bilen har jo været ramt af en forbandelse lige fra første dag jeg købte den, og måske endda inden ? Måske grunden til at sælger ikke gad at have den stående mere ? Det finder jeg aldrig ud af….

Men nu står jeg som ejer, og har brugt oseaner af tid, og penge…, på den – Så nu skal den bare bygges færdig, koste hvad det vil ! Om en måneds tid er det faktisk 6 år siden jeg købte den i det nordlige Californien. Bilen var den sidste bil som blev købt af min gamle, hyggelige makker, Jim Roberts, inden han desværre afgik ved døden. Inden hans død, nåede vi sammen at få bilen afskilt, få lavet interiør og kørt den til en Body/Paint shop som så skulle bygge den færdig. Men det gik ikke helt efter planen. Siden da har den været forbi 3 andre bodyshops som har lavet lidt på den, for derefter at opgive. Der var rust, gamle skader og så lidt mere rust.

Til sidst lykkedes det dog Wilk Worx i Californien at få bugt med rusten, og derefter sende den til en dygtig autolakerer i Long Beach som lakerede den i lækker Lamborghini Candy Orange. Derefter røg den tilbage til Wilk Worx hvor den stod noget tid inden den body/paint shop som egentlig startede på den, havde tid til at færdiggøre lakeringen med scallops og en masse sjove ting på taget. Lidt af det arbejde kan ses i det sidst uploadede afsnit om denne vogn: Scallops

Det sidste lakarbejde tog lang tid. Den har fået så vanvittig mange lag maling, lak etc. så jeg nok kan lægge 30 kg. til egenvægten på bilen, når den en dag skal toldsynes !
Og med så mange lag lak skulle den også stå en tid inden den kunne vandslibes og poleres op til højglans. Men nu er den klar til at blive samlet med alle de nye og renoverede dele som ligger klar til den. Alle lister er blevet rettet og poleret af en firma som er dygtig til den slags. Men alle clips skal skiftes ud, og det er ikke let at finde sådan nogle ! Men det ser lyst ud…..

Frontgrillen ser lidt mat og kedelig ud

Frontgrillen ser lidt mat og kedelig ud

Men ikke værre end et par timers polering kan gøre en forskel

Men ikke værre end et par timers polering kan gøre en forskel

Bagpanelet fik samme omgang

Bagpanelet fik samme omgang

Lidt orange "overspray" er her lakeret sort - Nu kan grillen monteres

Lidt orange “overspray” er her lakeret sort – Nu kan grillen monteres

Og stille og roligt kan delene atter monteres på bilen

Og stille og roligt kan delene atter monteres på bilen

Baglygterne er på plads, for første gang i næsten 6 år

Baglygterne er på plads, for første gang i næsten 6 år

cencor1

De lange lister langs siderne er nu også på plads

Forhåbentlig kommer der nu løbende opdateringer om denne håbløse bil. NU skal den være færdig !