De døde bilmærkers klub – Del 2

Som skrevet i Del 1, er jeg af en eller anden grund blevet ejer af 4 biler, som alle tilfældigvis er af bilmærker som ikke længere eksisterer. Del 1 omhandlede Mercury som afgik ved døden i 2010 og Checker som lukkede og slukkede fabrikken i Kalamazoo, Michigan for sidste gang tilbage i 2009, selvom deres sidste bil trillede af samlebåndet i 1982. Fra 1982-2009 producerede de dele for andre fabrikker inden for automobilindustrien og for fabrikker som laver trailere til lastbiler.

Men nu til bil #3 i rækken. Min Plymouth…. Historien om lige præcis min Plymouth kan der læses om i min serie “Carnut går tilbage i tiden” som lige nu er nået til Del 42, men der er også tæt på 100 biler som vi skal igennem. Så det tager tid. Min Plymouth som er den bil jeg har haft i længst tid fylder hele 3 dele – Læs dem her Del 33, Del 34, Del 35

Plymouth opstod 7. juli 1928. Det var Chrysler Corporations første lavprisbil, som dengang ellers var domineret af Chevrolet og Ford. Plymouth blev faktisk prissat lidt højere end deres konkurrenter, men tilbød i alle sine modeller f.eks hydrauliske bremser. Noget Ford og Chevrolet ikke havde på dette tidspunkt. Ford fik det ikke før i 1937 !!!
Plymouth blev oprindeligt udelukkende solgt gennem Chrysler forhandlere, så de dermed kunne tilbyde et billigere alternativ til de eksklusive og dyre Chryslere.

Plymouth blev straks en succes, og allerede i 1930, blev det vedtaget at sælge Plymouth fra Chryslers to andre butikker som ellers handlede DeSoto og Dodge. Det gik så fint at allerede i 1931 var Plymouth den 3. mest solgte bil i USA !!!! Det kan man da kalde en succes ! For at holde prisen nede havde man som Ford kun en 4 cylindret motor, men den gik ualmindelig roligt. Derfor havde Plymouth også dette slogan “The economy of a four; the smoothness of a six.” – Det kan ikke siges meget tydeligere.

Men da Ford i 1932 introducerede deres først V8 motor måtte Plymouth gøre noget, for at tage kampen op. Chevrolet havde jo allerede en række 6’er under klappen, så Plymouth kunne ikke stå tilbage for Ford og Chevrolet. Så i november 1932, fik deres 1933 model “PC” installeret den 6 cylindrede Flathead motor fra Chrysler. Men salget gik dårligt. Plymouth havde samtidig med den nye motor forkortet chassiset fra 112″ til 107″. Og det kunne folket ikke lide. Så allerede i april 1933 introducerede de “Model PD” som var bygget på et 112″ chassis fra Dodge. Dog stadig med karossen fra Model PC. Skærme og forklap var dog forlænget så de passede de nye længere chassis. 1933 Plymouth PD blev en storsælger, og er den model man oftest ser i samlinger på museer og hos private. Mange af de korte PC modeller som de ikke kunne sælge, blev faktisk sendt til Europa og solgt i Danmark, Sverige og i England.

Plymouth fortsatte gennem det meste af sin tid med at lave storsælgere. De var sammen med Ford og Chevrolet kendt som “The Low-priced Three”. I 1940 og 1941 var Plymouth lige ved at overhale Ford som den bedst sælgende bil i USA. Så det gik dem godt lige før at USA blev involveret i 2. verdenskrig. Men sidst i 1941 blev al bilproduktion indstillet fra den ene dag til den anden, efter japanernes angreb på Pearl Harbor 7. dec. 1941. Nu skulle der produceres krigsmateriel.

I 1955 præsenterede Virgil Exner “The Forward Look“. Virgil havde arbejdet for Chrysler Corporation siden 1949, og var en utrolig dygtig designer og har i hans tid som chefdesigner for Chrysler lavet nogle vilde designs. Især bilerne lige før og lige efter 1960.
Virgil døde desværre i 1973 af et hjerteslag. 64 år gammel

En af de meste kendte “Forward Look” Plymouths er nok en rød og hvid 1958 model.
Folk der har ser filmen “Christine” ved hvilken en jeg taler om !

En anden kendt Plymouth er den som i 2007 blev gravet op efter at have været gravet ned i 50 år. Bilen, en 1957 Plymouth Belvedere med blot 4 miles på tælleren, blev 14. juni 1957 sat ned i et hul i jorden i Tulsa, Oklahoma. Bilen skulle fungere som en tidskapsel, og skulle graves op i gen på dagen, 50 år senere.

Forventningen var stor da der blev åbnet til den nye, 50 år gamle bil.

Og den blev forsigtigt løftet op. nu skulle klædet bare pilles af.

Men det de så skuffede fælt. Den havde ikke klaret de mange år under jorden sårlig godt.
Desværre var den støbte krybbe ikke helt tæt nok, så den havde stået fugtigt og uden ventilation i 50 år. Så den var ikke køn da den blev taget op i dagslys igen i 2007

Men de skal dog have tak for at gøre forsøget. Selvom det ikke helt lykkedes som de havde håbet på dengang….

Desværre var Virgil Exners 1957-58 modeller fremstillet på en sådan måde at de rustede forfærdeligt. Det skadede desværre Chrysler koncernens ry og rygte betydeligt, og salget fald derefter kraftigt. Det måtte de bruge en stor del af 1960’erne på at rette op på. Rygtet sagde at Chevrolet i 1962 ville “Downsize” deres modeller. Altså gøre dem mindre. Så det gjorde Plymouth også. Desværre var rygtet ikke rigtigt. Chevrolet gjorde ikke deres 1962 modeller mindre, så nu stod Plymouth med deres Fury model som nu var væsentlig mindre end Chevrolet’s Impala. Salget af 1962 Plymouth Fury blev ikke godt…..

I 1963 voksede Fury modellerne igen til “fuld størrelse” og salget gik igen bedre.

Plymouth som jo var en bil i den billige ende, har altid også været foretrukket af Politiet, Taxi selskaber og af racerkørere. Og da Pontiac i 1964 lancerede deres muskelbil “GTO” måtte de andre jo også følge med. De introducerede deres Barracuda Fastback i 1964 og i 1967 kom deres første RIGTIGE muskelbil Plymouth Belvedere GTX. En lille sedan karosse med enten en 375 hestes 440 cu.i. Super Commando eller en 426 cu.i. HEMI motor. Det var heftige sager, og den blev straks et hit på racerbanerne.

Muskelbilerne var over os i sidst i 1960’erne og lidt ind i 70’erne da benzinkrisen satte en stopper for 6,5 liters V8’ere med 400 heste monteret i små biler. Også forsikringsselskaberne var ikke begejstret for disse biler, og fabrikkerne talte ikke helt sandt i flere tilfælde når de opgav hestekræfter. Tit ydede bilerne betydeligt mere end de 375 heste som stod på papiret, for at spare deres kunder forsikringspenge.

Plymouth fortsatte med at lave muskelbiler efter deres succes med deres GTX i 1967. Roadrunner og Cuda  dukkede op på gaden og især på racerbanerne. Og så naturligvis deres ekstravagante “Superbird”. Plymouths svar på Dodge Daytona og Ford’s Torino Talladega. Den skulle tage kampen op på de ovale baner i USA. Superbird var en kraftig modificeret Roadrunner, med anden snude og en kæmpe spoiler bag…. Ja, KÆMPE !!!!

I rigtig mange år blev der talt meget om hvordan Plymouth havde beregnet sig frem til at vingen skulle have den højde den havde. Men det forblev Chryslers/Plymouths hemmelighed. Først i 1990 fortalte en pensioneret Chrysler designer at den fik den højde af en eneste grund…… At bagklappen kunne åbne under den !!!!

Roadrunneren var på sin plads på den komiske hækvinge. Selv hornet i bilen har den karakteristiske lyd af en Roadrunner fra tegnefilmen – *MEEP MEEP*

Rygtet siger at Plymouth kun byggede denne bil for at lokke racerkøreren Richard Petty tilbage i stalden hos Plymouth. Om det er sandt eller ej vides ikke, men facts er at Petty kom tilbage til Plymouth i 1970 og vandt 8 Nascar race denne Superfugl i 1970 sæsonen. Ford og Mercury havde fået en grum modstander !

Benzinkrisen i 1973 tog hårdt på Plymouth. De kunne nu ikke leve højt på deres muskelbiler, da de var taget af programmet. Tilbage stod de med ganske almindelige familiebiler. Og fra 1974 var deres modeller ganske enkelt Dodge modeller med et andet navn. Ofte ændrede de en smule ved grillen, men det var også det eneste.

Her ses forskellen på en 1975 Plymouth Fury og en 1975 Dodge Coronet

Som det ses er kun grillen og kofangeren anderledes. Intet andet. Plymouth Fury har blinklys i grillen, og Dodge Coronet har dem i kofangeren.

Som før nævnt var Plymouth og Dodge meget brugt af bl.a. politiet i USA. Og de leverede derfor også specielle options til politiet med deres “Police Package”. Her indgik en masse specielle ting som hårdere affjedring, bedre styretøj, større køler, forstærket tagkonstruktion og mange andre ting. Og dette levede Plymouth godt af i 1970’erne.

Men at have to forskellige mærker, Dodge og Plymouth, som laver præcis de samme biler, med enkelte designforskelle er jo ikke særlig smart. Men det fortsætter på denne måde op gennem 80’erne. Dodge laver deres Neon, Stratus og SUV’en Voyager. Plymouth har præcis de samme modeller. Plymouth er nu også begyndt at levere Mitsubishi biler, men med Plymouth mærke på. Plymouth har totalt mistet sin identitet !!!!

Plymouth sælger under halvdelen af Dodge, som jo stadig er en og samme bil.
Så i 2001 bliver beslutningen om at lukke fabrikken truffet. 28. juni ruller den sidste bil ud af porten på fabrikken i Rockford, Illinois. 73 år og 14 dage efter at den første Plymouth forlod samlebåndet. Den sidste bil var en sølvfarvet Plymouth Neon.