Min kærlighed for lidt mere specielle biler har altid været stor. Jeg vil have noget som er unikt – Noget man ikke ser 10 af på træfpladsen.
I Del 41 så vi. f.eks. den brune Mercury jeg hentede hjem fra Californien. Også en bil man ikke ser mange af i Danmark. Denne gang skal vi se på endnu en af de sjældne modeller. Chevrolet Caprice. En 1966 model, og dermed 2. årgang for denne fine model.
1965 var første år man kunne købe en Caprice. Faktisk kom den først lidt ind i modelåret, som en luksus udgave af Impala, og kunne kun fås som 4 dørs hardtop. I 1966 kunne man også få den som 2 dørs, 4 dørs og som stationcar.
Det var den 2 dørs variant jeg faldt for. Modellen kalder de for Chevrolet Caprice “Formal Hardtop Coupé”
I store træk deler den karosse med Impala’en, men specielt taget adskiller de to modeller fra hinanden. På Capricen er det noget mere kantet, i forhold til Impala’ens “Fastback” facon. Men også få andre detaljer er anderledes på Caprice modellen. Bl.a. baglygterne som har fået et par ekstra kromdetaljer. Caprice var Chevrolet’s “Top of the line” i 1966. V8 motor var standard. Automatgear, powersteering, vinyltag etc. var options, men de fleste blev leveret med det.
Denne 1966 model fandt jeg på nettet. Efter lidt skriveri frem og tilbage med sælger og et telefonopkald, blev jeg klar over at den var værd at arbejde videre på. Så min “Partner in Crime” blev sendt afsted, bevæbnet med kontanter og en trailer.
Bilen stod klar i sælgers have og lignede præcis det jeg havde set på billeder, og hørt beskrevet i telefonen – Så sagen var klar. Den måtte jeg handle !
Bygget i typisk “Mexican Lowrider Style”, men ikke ombygget med hydraulisk undervogn etc. – Bare et par små 13″ trådfælge, dobbelte antenner og lidt pinstriping. Enkelt men genialt… Stilen holder 100% !!!
Små lækre pinstripings over det hele. Og du behøver ikke ringe til Carlos – Bilen ER solgt til en rødhåret lowrider/custom/Taxi/copcar/italienerbil nørd fra Danmark.
Lak, indtræk og mange andre ting var nyt. Intet for mig at gøre her. Forreste kofanger var også nykromet, men den bagerste var original. Så at få nyt krom på den og at få lavet tæpper til bagagerummet var stort set det eneste som skulle gøres inden den var klar til at sende hjem. Fik dog også lige skiftet bremser og hjullejer på den inden.
Helt rustfri bagagerumsbund, men kan nu godt lide at der er lækre tæpper her. Så det skulle fikses !
Nyt sædebetræk, dørsider og gulvtæpper – I like it…..
Den originale 327 motor ligger stadig hvor den gjorde i 1966. Og fungerer fint.
Dog er der tilkommet lidt ekstra lir, i form af forkromede ventildæksler og andre småting.
Forkromede beslag her og der. Noget vi alle ved giver mindst 25 heste mere !
Håndmalede pinstripings. Giver lige det sidste…
Med nye bremser, nyt krom etc. var det nu tid at sende bilen hjem. Så i maj måned 2009 var det tid for mig at pakke det nye legetøj ud.
Frisk ude af containeren, nydes synet af den flotte vogn.
En af de faste “udpakkere” har her indtaget pladsen i førersædet, og skal køre den de sidste 2 km hjem. Dog ikke helt uden problemer, da den for det første trækker voldsomt til den ene side når der bremses, samt et styretøj som er helt umuligt at have med at gøre. Det skal der vist kigges nærmere på……
Bremserne er hurtigt løst. De havde vendt bremsebakkerne forkert på det ene forhjul. Ja, ingen er fejlfri ! Ikke engang mexikanere til $8 i timen på et autoværksted….
Styretøjet derimod er lidt værre. Stangen som forbinder forhjulene, den såkaldte “Centerlink” var slidt op. Så der måtte skaffes en ny. Men jeg var på dette tidspunkt på vej på min årlige tur til USA alligevel, så måtte have en med hjem i kufferten.
Den nykromede kofanger monteres.
Hjemme fra USA, med en ny centerlink i kufferten – Nu kan bilen køres til syn. Men de små 13″ fælge går nok ikke til syn, så de originale fælge sættes på.
Utroligt hvor meget et par fælge kan gøre. Fra fræk Lowrider til Morfar bil på 15 minutter.
Sideblinklys kræves der jo i Danmark. Men kan ikke få mig selv til at bore huller i en fin bil som denne, så der sættes nogle på som nok falder af igen når den kommer hjem fra syn med “Godkendt” stemplet i papirerne. Shit happens….. Disse blinklys kender de i øvrigt godt i synshallen, da de har siddet på 30 andre biler 😉
Tilbage fra syn – nu med de RIGTIGE fælge monteret, blinklysene er faldet af, og nye danske nummerplader har erstattet de amerikanske. I hvert fald bag på…
Mindstemanden i familien drømmer om at få glat sort hår, sort overskæg og navneforandring til Carlos
Som det ofte går, blev bilen solgt efter noget tid. Den nye ejer kørte i den i et par år, hvorefter han igen solgte den. Jeg blev kontaktet via Bilgalleriet af den nye ejer som ville vide lidt mere om historien på bilen. Og efter nogle mails frem og tilbage blev vi “Facebook-Buddies” og har siden “udvidet” venskabet til at være uden for FB også. Man kan møde nye mennesker på mange måder – Lars Bager, som han hedder, har stadig bilen, og har passet den rigtig fint gennem årene. Den er hyppigt set rundt på de danske træfpladser, og gerne fyldt op med alle vennerne.
Lars bruger bilen til det som den er bygget til – Den skal køres !!! Faktisk har han kørt så meget i bilen at han hurtigt sled de små 13″ hjul op, og måtte købe nye. Eller også var det noget med at han var træt af at den kørte med 4500 omdr. når den kørte 80 km/t. ???
Lars kører stilen sammen med hans klubkammerater i Søsum.
Her med de nye 17″ fælge. Gør den lidt mere landevejsvenlig
Keep Cruisin’ Lars !!!
