Watson Paints It – 1959 Cadillac

Da Watson i 1958 solgte sin custombyggede 1950 Chevy var planen egentlig at købe en 1958 Cadillac Brougham, men pengene rakte “kun” til at købe en helt ny Ford Thunderbird. Thunderbirden blev bygget om direkte fra forhandlerens showroom, og blev en af de mest kendte Watson byggerier. Men året efter skulle der igen findes på noget nyt, og Thunderbirden blev solgt. Watson henvendte sig efter salget til den lokale Cadillac forhandler, og købte en helt ny 1959 model Serie 62 Coupé.

Bilen var hvid, men det spillede ingen rolle, da den straks skulle bygges om alligevel. Faktisk var Watson så flov over at køre i den fine nye bil, at han kørte så hurtigt som muligt gennem byen og direkte til “Bear Alignment Shop” som lå tæt på Watsons eget værksted. Her blev den sænket adskillige tommer. Direkte derfra gik turen hjem til Watsons eget værksted hvor han lakerede taget sølvfarvet. Derefter trak han nogle 1/4″ brede striber af sølvtape hen over taget, og sluttede af med mange lag klarlak for at udjævne kanterne af tapen.

Få dage senere satte Watson i hans Cadillac kurs mod Bill DeCarr’s shop i Bellflower. Bilen blev med det samme kørt indenfor og de gik i gang med at skære, slibe og svejse i den få timer gamle bil !!! Watson og DeCarr fjernede emblemer, håndtag og rundede hjørnerne på døre og klapper. Bilen er her blot en uge gammel !!

CCC-Watson-59-Cadillac-09-W
Her ses den nye Cadillac ved Watsons Garage med primer på de steder hvor der er fjernet emblemer, håndtag etc. Bilen er også sænket nogle tommer. Taget er lakeret sølvfarvet, og der er installeret Appleton søgelygter og elektrisk åbning af dørene. Udstødningerne langs bagpanelerne er lavet fra drivakslen fra en 1936 Ford, der er forkromet. Det var meget brugt på den tid. Udstødningerne som er et meget brugt trick af Watson, kaldes også for “Bellflower Exhausts” – Netop fordi at Watson boede i Bellflower.

CCC-Watson-59-Cadillac-08-W
Her ses igen hvor karossen er modificeret. Også kofangeren har fået installeret 4 stk. “Bullets”
Se motorcykeltanken som er blevet lakeret og nu nok er stille ud i solen for at bage igennem.

CCC-Watson-59-Cadillac-07-W
Frisk ude af lak boksen på den velkendte adresse på Rosecrans Blvd i Bellflower. Farven er perlemors hvid.

CCC-Watson-59-Cadillac-10-W
Da den hvide var tør, fik den derefter et lag Mørkerød Candy. Selvfølgelig lavet i Watsons “Panels” som han var så kendt for. Da den var helt færdig, kørte han direkte til Bill DeCarr’s shop for at vise det færdige resultat.

Larry-watson-1959-cadillac
Cadillac’en foran “Peanut House” som var en Bar der lå lige ved siden af Watsons Garage. Her er mange af Watson’s egne biler, men også mange kunders biler blevet fotograferet. Watsons Custom Shop på Rosecrans Blvd var et travlt sted. Han arbejdede på dette sted fra 1958-1960, og da det gik hurtigst, havde han op til 6 folk ansat, for at kunne følge med efterspørgslen på hans arbejde. Men med biler som denne Cadillac stående udenfor, er det intet under at folk strømmede til.

Larry_Watson59Cadillac892FB-vi

Larry-watson-1959-cadillac-2
Watson er tydeligvis stolt over sit værk – Og med rette !
De fine linjer som bilen har fra fabrikken, bliver virkelig fremhævet med den lakering Watson har givet den.

CCC-Watson-59-Cadillac-06-W

Billede taget i 1960 foran Ed’s shop, som Bill DeCarr her lige havde overtaget. Malerkabinen bag bygningen, lejede Watson senere, og byggede biler sammen med DeCarr i en årrække.

Larry-watson-1959-cadillac-4
Watson i gang med at Pinstripe Caddy’en – Nok mest til ære for fotografen.

CCC-Watson-59-Cadillac-03-W

Larry-watson-1959-cadillac-3
Her ses de såkaldte “Bellflower” udstødningsrør. Som før nævnt, lavet ud af kardanakslen fra en 1936 Ford. Et “Watson Trademark”

Larry-watson-1959-cadillac-5
Watson fik flere af sine biler fotograferet om aftenen foran “Long Beach Shopping Center”
Alle billeder blev taget af James Potter. Som regel havde de også en model med til shootet.

CCC-Watson-59-Cadillac-11-WCadillac’en foran Bill DeCarr’s nye shop. Billedet er taget stående i porten.

Cadillac’en blev i 1960 byttet for en 1957 Cadillac Brougham hos en lokal Cadillac forhandler. Watson’s Cadillac blev købt af Benny Abacherli, men dens videre færden er ukendt.

Skriv et svar