Carnut går tilbage i tiden – Del 26

5 biler blev det til på vores tur til USA i foråret 2007. Men med 2 biler i hver container, er det jo en for lidt… Så der måtte findes en mere. Den var som også fundet, men vores tid var brugt op, så jeg måtte sende en ven ud for at se på den for mig. Og så var det jo godt at man havde gode gamle Jim til den slags. Så få dage efter at jeg var tilbage i DK igen, var jeg indehaver af den 6. bil – Så nu gik kabalen op.

1960olds_1
Og ikke bare en hvilken som helst bil #6 – En Oldsmobile 88 fra 1960. Dem ser man ikke så tit. Og ikke i denne udførelse. Sænket og med en masse små finurlige customtricks.

226_2
Oldsmobile have i 1960 ikke bare finner på toppen af skærmene, men også et par små finner nederst. Den bagende er bare så fuldendt i mine øjne. Og taget på GM’s biler i 1959/60 er fantastisk…. Sikke linjer ! Den helt tynde C-stolpe…. WOW !

Som det ses på nummerpladen, kom bilen oprindeligt fra Oregon. Men var nu i Californien.

1960olds_5
Fra en typisk bil som Bedstefar ville køre i, til en Bad-Ass bil, bare ved at sænke den lidt og smide et bare “ChromeReverse” fælge på. Amerikanske biler er så taknemmelige at ændre på.

1960olds_2
Motoren er den legendariske “Oldsmobile Rocket” – En 394 cu.i. version.
Oldsmobile vandt mange Nas-Car racerløb med disse motorer i 50’erne og 60’erne. Og der blev skrevet sange om den vilde motor. F.eks. denne som blev lavet af Ike Turner

1960olds_12
Kabinen… Den var også custumiseret. Sæderne kom f.eks. fra en 2005 Nissan Infinity G35 Coupé

1960olds_13
Instrumentbordet var lakeret i matchende farve. Det vandrette speedometer havde et langt bånd som indikator som endda skiftede farve for hver 30 mph man kørte. En lækker detalje.

1960olds_3

226_3

1960olds_15
Detaljerne var iorden.

226_4
Og ikke bare detaljerne inde i bilen, men også udenfor. Bilen have et matchende rødt vinyltag, hvor der med skumgummi var lavet flammer. En sjov detalje jeg ikke har set før eller siden. Desværre har jeg ikke kunne finde flere billeder af min gamle Olds, så det her er hvad i kan se af det ellers smukke tag.


Oldsmobile reklame fra 1960, hvor også den populære Rocket motor bliver nævnt. Flere gange…. Jo, de var glade for den motor dengang !

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Juni måned 2007 – Nu begyndte containerne at dukke op. Første container var med Jørgens fine 1939 Oldsmobile og min 1963 Checy Truck – For den havde jo ladet til alle de dele, tøj og sko vi havde købt på vores tur. Så den var vigtig at få hjem først !

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Og det var ikke småting der var med hjem. Det er en smule svært at begrænse sig, når man ved at man har tre store containere at fylde ting i !

DANTAX   DIGITAL CAMERA
En flot dansk sommerdag passer den flotte Truck perfekt. Så er det ikke så langt fra den temperatur den er vant til. Hentede den jo hjem fra Texas.

Bilerne blev kørt hjem i garagerne og så skulle der arbejdes. De skulle jo helst være told- og registrerings synet inden næste container dukkede op, så ikke man pludselig stod med 6 biler som alle skulle ordnes og synes samtidig. Men truck’en var meget nem at gå til, så den var hurtigt synet og solgt til en glad ny ejer. Det var hele tiden meningen at den skulle sælges, for at tjene lidt penge til turen. Det er jo ikke helt gratis at rejse rundt i USA.

Den lysegule 1939 Oldsmobile havde Jørgen dog helt frem til i år. Så den har hængt ved !

Skriv et svar