En glemt, ikke udgivet lille ting fra 2014…
Årets forårsmønstring på Kastellet i København er efterhånden ved at være gammel i gårde. Tror det har været afholdt i 12 år i streg. Jeg har dog kun været med siden 2006, og med et par enkelte svipsere. Men i år skulle jeg lufte min nyerhvervelse, så det måtte ikke glippe. Min nye N.Y.C. Taxi cab var blevet køreklar. Toldsynet 2 dage forinden, men desværre stadig uden danske nummerplader, da jeg stadig ventede på svar fra SKAT ang. afgiftens størrelse. Det tager tid at komme igennem porten ind til området. Over 500 biler skal lukkes ind i løbet af meget kort tid. Det skaber lidt kaos…. Her er min gode ven, Uno, fanget i mit sidespejl, kørende i hans fine 1973 Lamborghini Urraco
En flot 1954 Pontiac som har smidt vandet lige som han er kommet ind på området. Den kunne nok ikke klare den halve times kø for at komme ind.
2. generations Chevrolet Corvair. Mange elsker at hade den. Jeg elsker at elske den.
Italienske muskler. Eller vel egentlig amerikanske muskler pakket ind i det fineste italienske design. 3 De Tomaso Pantera’er på række. FRÆKT ! Desværre var min ikke køreklar. Ellers kunne vi ha’ været 4
Kristians superflotte tidlige “Pushbutton” Pantera med en stroket 427 Windsor motor. Lyden af denne er forrygende !
1971-73 Ford Mustang med Shelby-look
Min gode ven, Danny, kom også forbi i hans store tunge Buick Riviera. Flot vogntøj
I den lettere ende, var denne flotte røde Ferrari 308 GTB med tidstypiske BBS fælge. Dejligt at se en som tør give sin Ferrari lidt personligt præg.
Og her mit eget ride. Klarede køreturen til U.G. – Og var helt ligeglad med kødannelsen. Steg 5-10 grader i temperatur. FLOT !
Porsche 356 Speedster Replica. Savner nu den jeg engang havde. Det er en sjov bil at køre i. Også selvom det ikke er den ægte vare. Køreglæden fejler intet i sådan en bil !
En stribe Ford A’er – Dem bliver jeg aldrig træt af at se på.
1957 Chevrolet Bel Air. Sikket et design…. Vi ses igen næste år.