Carnut går tilbage i tiden – Del 22

Efteråret 2006 var der lige kommet to nye biler hjem i garagen. En 1968 Buick Electra 225 cabriolet og en 1970 Ford F-100 – Men det pokkers internet lokker. Der er så mange fine biler på USA’s vestkyst, og det ser ud som om at de alle er til salg, og de fleste lader til at kalde mit navn. Så jeg fandt hurtigt to biler til, som jeg ikke kunne leve foruden. Faktisk var de begge handlet inden jeg havde fået mine to nyeste køb hjem i garagen.

Jeg havde fået lidt Riviera-feber…. Buick Riviera, altså.

Så lidt surferi rundt på nettet resulterede i at jeg fandt en 1968 Buick Riviera i rigtig fin stand i San Francisco området. Så jeg ringede til Craig, ejeren af bilen.

Ringer du fra DANMARK !!!!????” blev der med det samme spurgt om i den anden ende
“Ja, det gør jeg. Men tag mig nu seriøst. Jeg er ikke en af de typiske plattenslagere, som vil købe biler med forfalskede checks etc.” – Og så var Craig lidt mere rolig. Fik forklaret ham at hvis han ville sælge noget til mig var jeg nødt til at få en del billeder af bilen, inden jeg ville sende min ven, Jim, op for at se på den. Og det blev så gjort.

1968riviera_6
Ikke de bedste foto’s, men jeg kunne se at det var værd at arbejde videre på.

1968riviera_14
Bilen har lakeret nogle fede “Ghost Flames” på siderne. Altså næsten usynlige flammer, som kun ses i den rigtige vinkel og lys.

1968riviera_9

1968riviera_3
Buick’s store momentstærke 430 cu.i. V8 – Lakeret i en.. eeehhhh GUL nuance !!

1968riviera_12
Rigtig flot elfenbenshvidt indtræk. LÆKKERT !

1968riviera_1
Bilen var udstyret med DVD afspiller og Playstation – Rigtig legetøj

Jeg var solgt fra da jeg så første foto. Ringede straks til Craig, og derefter til Jim.
“Jim, du skal en tur til San Francisco !!! – Og helst hurtigt, da der er en del andre interesserede”
Men Jim havde lige kørt livet ud af sin Ford Truck, så han kunne ikke komme nogen steder lige nu. Heldigvis har han en reservebil i form af en stor Chevrolet Truck, men den havde ikke kørt i flere måneder, så den skulle lige serviceres på det lokale værksted inden en lang tur til San Francisco. Det ville nok tage et par dage…… Men Craig var indstillet på at vente et par dage, så jeg krydsede fingre hjemme i kolde Danmark.

Efter meget ventetid, fik min ven, Jim, endelig tid til at køre til Pacifica (Tæt på San Francisco) for at kigge på bilen. Han havde kontanter med, så han kunne betale og læsse bilen med det samme. Når der er 6-7 timers kørsel hjemmefra, kører man ikke bare op for at se på en bil, uden at have penge med til at kunne betale for den hvis den er iorden. Og bilen var som beskrevet af sælgeren.

1968riviera_23Så Jim fik forhandlet den på plads og læssede bilen med det samme, og kunne derefter sætte kursen hjemad igen. Denne vogn var min #53 i rækken af biler.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Januar 2007 – En fin 1968 Buick Riviera står for første gang på kold dansk grund. Et klima den ikke har oplevet før. Så efter disse billeder blev taget blev den igen kørt ind i den tørre, varme garage. Min 1968 Buick Electra cabriolet, var sat til vinteropbevaring hos min ven, Klaus og min 1970 Ford havde fundet ny ejer. Så der var stadig en smule plads i garagen.. Eller ?? Nå, nej. Der var jo en bil mere med hjem, sammen med min 1968 Riviera.

DANTAX   DIGITAL CAMERA

DANTAX   DIGITAL CAMERA
De fine guldfarvede fælge syntes jeg ikke helt passede ind i stilen, så jeg havde fået et sæt Coys C5 fælge med hjem i containeren. Så da foråret kom, måtte de prøves på bilen.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Og det ser da ok ud ?

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Den anden bil som kom hjem sammen med denne, kan ses i baggrunden. Kendere spotter den med det samme. Ikke kendere må få mere at vide om den i næste del.

1968 Buick Riviera Facts:

Motor: 430 cu.i V8 (7.05 liter)HK: 360 SAE HK (268.5 kW)@5000 rpm Moment: 644.0 Nm (475 lbft) (65.7 kgm)@3200 rpm Aluminiums indsug med Holley 750 Performer karburator
Gearkasse: SuperTurbine 400 – 3-trins automatic
Fælge/Dæk: 8×18″ 100-spokes
Udstødning: 2½”
Udstyr: Powerbrakes, powersteering, tiltrat, powerwindows, grøntonede ruder, skjulte forlygter som åbnes via vacuum
Stereo: DVD afspiller, 7″ TFT skærm med touch-screen, Playstation 2, Fosgate forstærker, 2 10″ kickers i bagagerummet, 9×6″ i hattehylden.
Præstationer: Topfart: ca. 200 km/t   –   0-96 km/t: 8 sek.  –  1/4 mile: 16 sek. (Fabrik opgivelser)
Lak: Forrestgreen metallic med “Peek-a-Boo” flames og mange lag klarlak……
Mål & Vægt: Længde: 5.47 mtr.  –  Bredde: 2.03 mtr   –   Højde: 1.34 mtr.  –  Frihøjde: 12.7 cm  –  Vægt: 1970 kg.
Bremser: For: 12″ tromler i aluminium  –  Bag: 12″ tromler i støbejern  –  2-kreds system med vacuumforstærker
Andet: “Shaved doorhandles” med elektriske “Door-poppers”

 

 

Skriv et svar