Året er 2004, og min Cadillac Eldorado har nu tjent mig i 2 sæsoner og jeg er ved at overveje om ikke det er tid til at prøve noget andet. Ved dog ikke helt i hvad retning jeg skal gå, så jeg venter lige og ser tiden an, inden jeg sætter den til salg. I foråret 2004 var jeg for første gang i USA og fik blod på tanden, da jeg så hvor fine biler man kunne købe til fornuftige penge derovre. Så der blev holdt øje med diverse salgssider i USA, der ibland eBay. En lørdag eftermiddag hvor jeg og en kammerat lå i min garage og svejsede på hans Suzuki, skulle vi lige ind og have en bid brød, og mens vi gumlede på det, surfede vi lige lidt rundt på eBay. Der dukkede bl.a. en 1966 Cadillac Sedan DeVille op uden mindstepris som så fornuftig ud. Og der var kun nogle timer tilbage af auktionen. Lad os da smide et bud på den…. Det kan der vel ikke ske noget ved ?
Men det kunne der….. Nogle timer senere hvor vi igen er inde i huset og vende, tjekker jeg lige eBay igen – “Congratulations – You have won the auction” står der nu ved Cadillac’en…. HOV !
Nå, men bilen står i Seattle, hvor jeg heldigvis kender en gut som også er gearhead som jeg selv. Så kontakter ham og derefter sælger af bilen og får arrangeret det hele.
Så da pengene er overført bliver handlen gennemført. Bilen er i rigtig fin stand, og kører perfekt. Så jeg har været heldigere end andre er med handel af biler på eBay.
Ser da ikke tosset ud ? Flot 4 dørs hardtop. Rustfri og velkørende. Og til under $2000 !!
Min ven, Rolf, fik hentet bilen og stillet den i hans indkørsel, mens jeg fandt ud af hvordan jeg fik den til Danmark. Fandt hurtigt ud af at det ikke var ret meget dyrere at sende 2 biler i en 40 fods container, i stedet for bare en i en 20 fods. Så det smarteste ville måske at købe en bil til ? Det nævnte jeg for Rolf, og straks sagde han “Jeg har en kammerat som har en 1954 Chrysler han vil sælge – BILLIGT !” – Hallo… Det er da bare den jeg skal have så !
Rolf kørte straks ud til sin kammerat og skød en del billeder af vidunderet.
En patineret med yderst velkærende bil. Flathead række 6’er og automatgear. Det kunne ikke går helt galt til $1200 – Og der var endda 4 nye dæk monteret….
Ikke et muskelbundt, men den fungerer. Og slæber faktisk fint den tunge vogn afsted.
Selv interiøret var i fornuftig stand – Hvad kan man forlange mere ?
Bemærk at der endda er Power Steering i den – Den har været godt udstyret dengang i 1954
Naturligvis købte jeg den. Alt andet ville jo være sindsygt. En bil i den stand til de penge lader man ikke gå forbi sin næse. Så begge biler blev pakket i en container med destination Danmark
Her Chrysleren i min indkørsel, hvor den kun kom til at stå ganske få dage, inden en gut fra Tyskland kom og hentede den. Jeg havde annonceret den ud på nettet, og han faldt straks for den. Ringede til mig og købte den ubeset. Hvor svært kan det være ?
En del reservedele fik jeg endda med til den. Bl.a. et par fine forskærme, som jo er gode at ha’ i reserve. Desværre havde tåberne som pakkede mine biler, skudt dem fast i gulvet med en sømpistol !!!!! Hvor hjernedød kan man være. Og ikke nok med det, så havde de også skudt et søm direkte gennem et af de nye dæk på bilen. Jeg var rødglødende af raseri, da jeg så det. Heldigvis dækkede shippingfirmaet for deres skader.
Cadillac’en fik heller ikke lang levetid hos mig. Havde jo ikke plads, når min Eldorado også stod i garagen. Så den blev sat til salg, og i bytte fik jeg en 1992 Nissan Primera stc. og nogle kontanter. Nissan’en blev hurtig kørt ud til min fætter, René, som bor ved landevejen. Her fik den et skilt i ruden, og efter ganske få dage var den også solgt.
Med tre biler solgt inden for få uger, fik jeg blod på tanden – nu skulle den Eldorado også videre ! Så den røg også på nettet, og inden der var gået 14 dage havde den fundet ny ejer.
Nåede lige at få et sidste træf med på vejen, hvor jeg fik en fin pokal med og havnede i Se&Hør
Så med penge på lommen, kunne jeg nu begynde jagten på noget nyt til sæsonen 2005
Havde stadig kontakt til min nye ven, Jim, i USA som jeg havde købt min Eldorado af. Jeg havde fundet ud af at min nye bil skulle være en Chevrolet Impala. Og gerne en 1965 eller 1966 model og med kaleche. Så han blev sat på sagen. Og heldet var rimelig hurtigt med mig, for hos det firma han fik forkromet dele hos, havde han set en af arbejderne der, rode med netop en 1965 Impala convertible. Og rygtet sagde at den var til salg !
Købet blev hurtigt til en realitet og jeg var nu ejer af en total istandsat 1965 Impala med en potent 396 cu.i. BigBlock under klappen. Ikke dårligt….. Men fælgene…. FÆLGENE ! Dem kunne jeg ikke leve med. Der sad et par afskyelige 18″ krommonstre på. De måtte skiftes ud, så et par originale Chevy Rally Wheels blev indkøbt og lagt i bagagerummet.
Bilen blev pakket i containeren lige efter nytår 2005 og ankom til mig i februar.
Jim’s beskrivelse af bilen skuffede ikke. Den var PERFEKT ! Spejlblank lak og krom. Nyt indtræk og kaleche etc. etc. Jeg kunne ikke tørre smilet af !
Fantastisk smuk model – De baglygter er ikke mindre end en genisteg.
Foråret 2005 – Med en ny bil i garagen bliver det ikke ret meget bedre
Kan i se hvad jeg mener med de fælge ? Det spiller bare slet ikke !
Min kæreste (nu kone) Majbrit bag rattet. Den klæder hende…..
Og en video fra samme dag:
Men som sagt kunne jeg ikke lide de fælge, og de blev hurtig pillet af, og de Rally Wheels jeg havde købt blev monteret. Noget som forbedrede udseende en hel del, syntes jeg…
Har jeg ret, eller har jeg ret ?
Men jeg var ikke helt holdt op med at kigge på andre biler – Det satans internet blev ved med at lokke med skønne, skønne biler….. Og stadig mens at Impala’en faktisk var på søen hjem til DK, faldt jeg over en 1957 Buick som var så smuk at jeg ikke kunne lade den være. Bilen var til salg i San Francisco, men der havde jeg ikke rigtig nogle kontakter. Men lad os nu prøve alligevel, tænkte jeg
Ringede til manden om aftenen, og fik en længere snak med manden omkring hans bil. Han havde selv restaureret bilen for et par år tilbage, og kørt sparsomt i den. Så den var stadig i rigtig fin stand. Jeg spurgte som jeg plejer om det var muligt at få nogle ekstra billeder af den. Og det var intet problem sagde ham. Bare giv mig dit navn og adresse, så sender jeg nogle når posthuset åbner. Jamen, sagde jeg. Hvis du sender med alm. post, så går der jo over en uge inden jeg har billederne. Til den tid er bilen måske solgt !!!! Nææ, næ, sagde herren i den anden ende. Hvis nogle andre ringer på den, siger jeg at den er reserveret til Mr. Hansen fra Danmark. Så den bliver her til jeg har hørt fra dig ! O.k. tænkte jeg. Det må jeg så håbe. En uges tid gik, og så en dag lå et brev fra herren i San Francisco.
Sælgeren med hans øjesten.
Bilen så rigtig fin ud på billederne, og jeg ringede så til ham igen og fik lidt flere detaljer. Jeg aftalte at min ven, Jim, skulle køre op for at se på den. Men dagen inden Jim skulle afsted brød hans bilen sammen (igen !!) og han kunne ikke køre de 600 km for at se på “min” Buick. Jeg måtte ringe til sælgeren og fortælle han de sørgelige nyheder. Intet problem sagde ham. Hvis du virkelig vil købe bilen, kører jeg den gerne hele vejen, hvis din ven så kører mig til lufthavnen, så jeg kan komme hjem igen. Well, det var jo lidt af en satsning at købe kun ud fra billeder, uden at Jim havde set på den for mig. Men vi aftalte en god pris på den, og så drog han mod Los Angeles området. Bilen var som lovet, så Jim betalte ham og kørte ham til lufthavnen. Først var de 2 ældre herrer dog lige en tur rundt i byen. De var rigtig på bølgelængde……..
6 uger efter kom den hjem i container sammen med en Buick fra 1955 som min kammerat, Christian havde købt. Bilerne blev kørt hjem, og skulle nu virkelig studeres. Min Buick svarede ihvertfald til mine forventninger. En rigtig flot og velkørende 50’er klassiker.
Men sådan en Buick fylder i garagen, og der stod jo også en Impala…. Men min ven Klaus var så venlig at tilbyde mig plads i hans fine dobbeltgarage, så Impala’en blev kørt hen til ham, mens jeg puslede lidt med Buick’en og gjorde den salgsklar.
Flot ser den ud i forårets solskin
Flot syntes Klaus’s søn, Mikkel også at min Impala var, og han blev forelsket i den mens den stod i faderens garage. Og en dag ringede min telefon. Det var Klaus…
“Hvad koster din Impala, spørger Mikkel ?”
Jamen, den er da ikke til salg, svarer jeg kækt tilbage. Jeg skal jo bruge den til sommer
“Visse, vasse – ALT er til salg ! Hvad koster den !!!???”
Okey… Det lyder som om han mener det. Og han har jo ret ! Alt er vel til salg til den rigtige pris, right ? Så jeg slynger et tal ud, og der bliver hurtigt sagt SOLGT, i den anden ende.
Tja, det var så det. Impala ejer i nogle måneder, men nåede aldrig rigtig på gaden i den.
Jeg var slået tilbage til start – UDEN BIL !
For min nyindkøbte 1957 Buick havde jeg også solgt – Og sommeren var lige begyndt. Damn…….
Der skulle findes på noget andet, og det i en fart !
Men hvad ?….
