Med salget af min 1930 Ford A og min 1959 Buick var jeg endnu engang uden en klassisk bil i garagen. Men jeg var helt klar over hvad der skulle erstatte min Buick. Det skulle være noget nyere og stadig uden tag. Jeg havde de sidste par år deltaget i en masse forskellige træf i Sverige, og var blevet forelsket i 2 forskellige bilmodeller. 1965/66 Pontiac Bonneville og 1965/66 Cadillac. Dog hældte jeg en lille smule mere mod valget af Cadillac, så den model blev der nok kigget lidt mere efter. Og meget gerne i luksus udgaven “Eldorado”
1965 Pontiac Bonneville – En af de biler der blev kigget langt efter
Men en Cadillac Fleetwood Eldorado som denne stod nok højeste på ønskesedlen. Her en 1966 model, som kun er fremstillet i 2250 eksemplarer, så de hænger ikke på træerne !
Jeg var i Sverige og se på 2 Cadillacs. Begge 1965 modeller, men ingen af dem faldt i min smag. Den ene var en guldfarvet DeVille model og #2 var en metalblå Eldorado. Men efter at have set en Eldorado og sammen lignet med en DeVille var jeg nu ikke i tvivl. Det SKULLE være en Eldorado ! Så jeg måtte væbne mig med tålmodighed og vente på at den helt rigtige dukkede op.
1965 Cadillac Fleetwood Eldorado som jeg kiggede på i Sverige
Som det ses, var det igen min trofaste slider, min Ford Transit, som bragte mig til Sverige.
Jeg fandt senere en 1965 Cadillac Eldorado i Canada. Skrev og ringede frem og tilbage med sælger, og alt var sådan set på plads, lige indtil en dag jeg fik en mail fra ham: I sold the car to a local… ARRGGHHHH – Min drømmevogn forsvandt ud af mine hænder. Jeg var slået tilbage til Start !
Gennem mange forskellige kanaler blev der søgt efter en 1965/66 Eldorado, og pludselig en dag var der bid. En gut i Californien havde en 1966 model på hånden. Et projekt, men til fornuftige penge. Så der blev sendt en masse billeder over til mig, og efter en del kommunikation frem og tilbage blev vi enige om en handel. Sælger kunne end sørge for at få lavet nyt læderindtræk og ny kaleche inden afskibning til Danmark – PERFEKT !
Her et af de billeder jeg fik af sælger. Ret trist at se på, men bilen havde altid kørt i Nevada, så der var stor set ingen rust i den gamle bil.
Bilen havde engang været mørkeblå, men nu var den nærmest matsort at se på.
Interiøret var ikke pænt med komplet – En vigtig ting !
En af de ting som skiller en Eldorado fra en almindelig DeVille, er de lækre dørsider med ægte træpaneler.
Standard er der tilt/teleskop rat i Eldorado. 6-vejs elsæder, elruder, automatisk åbning af bagagerum, automatisk nedblænding af det lange lys, når der kommer modkørende og hydraulisk kaleche. Men også tidsindstillet slukning af lys, så man kan finde hoveddøren i huset, når man kommer hjem i mørket og mange andre lækre detaljer. Absolut vildt i 1966 !
Ny sort canvas kaleche er nu monteret i stedet for den gamle vinyl klud som sad på.
Komplet ny sort læderkabine. Der er ikke noget federe end følelsen og duften af ny blød læder.
De fine træpaneler træder mere frem på den sorte baggrund.
Sort “dashpad” – Nu skal resten bare farves sort, så det matcher.
Nu da bilen havde fået ny kaleche, nyt indtræk og nye faconsyede tæpper i bagagerummet, var det tid til at sende den over søen. Skulle blive spændende at se hvad jeg havde købt. Det var første gang jeg havde købt noget ubeset. Det har man før hørt skrækkelige historier om…
25/1-2005 – En stor dag. Efter flere måneder var bilen endelig i min egen indkørsel. Bilen ankom til Sverige, og jeg hentede den i Ystad og kørte den hjem på prøveplader. Bilen kørte perfekt hele vejen og sagde ikke en lyd forkert. Det er en god start !
Nummerpladen afslører at den er ejet af nogle bosat i Virginia, men at bilen er indregistreret i Nevada. Har desværre glemt navnet på de oprindelige ejere, men det var nogle rige folk som opdrættede væddeløbsheste, og nok havde en feriebolig i Nevada hvor deres Cadillac Eldorado holdt og ventede på dem, når de skulle i “sommerhuset”. DET er luksus !!!
Men nu hvor bilen var kommet hjem, kunne istandsættelsen fortsætte. Så jeg gik straks i gang med at skille den ad. Foråret og sæsonstarten var jo lige om hjørnet. Så der skulle knokles igennem, hvis jeg skulle køre Cadillac til sommer !
Men at skille ad, er jo nemt nok. Så frem med værktøjet og i gang.
Det går stærkt. At rive sådan en vogn fra hinanden tager en dag eller to.
Rust i bunden er en cabriolet-specialitet ! Der render næsten altid lidt vand ind hist og her. Og selv en Cadillac kan ikke holde vandet ude, så der er en smule rust i bunden som der skal tages hånd om.
Og en bulet forskærm
Forskærmen gemmer dog en smule rust nederst i kanten. Det må laves !
Fixet… Nu kan den nogle år igen.
Den originale bagrude i hærdet glas overlevede ikke turen hjem. Nogle fjolser havde smidt reservehjulet ovenpå. Det holder sådan en rude altså ikke til !
Al krom som nu er pillet af skal omforkromes. Så der bliver taget billeder af alle delene, inden de sendes af sted. Så er man (måske) sikker på at få alle delene tilbage igen.
Alle listerne er lavet i rustfri stål – De sendes af sted til polering til min ven, Bo. Han arbejder hos Slagelse Metalsliberi, som er mestre til sådanne opgaver !
Imens at alt de blanke gøres mere blankt, har jeg fået fixet den smule rust som var i bilen, og nu kan den fragtes til sandblæsning, hvor han tager sig af kanterne på bilen, inden den skal sendes til lakering.
Store flader sandblæses IKKE ! Det holder de ikke til. Sandblæsning udvikler varme, og dermed vil metallet strække sig, og give buler. Og det behøver vi ikke…
Ankommet til autolakereren i Sorø. De var de eneste som ville tage den store vogn. Forsøgte samtlige autolakerere i Slagelse, men ingen ville tage opgaven….
Og når man ser de laaaange lige bagskærme, kan man måske godt forstå at nogle af dem var lidt bange for projektet. De er ikke nemme at få fri for småbuler og flimmer. Men Hos Sorø Autolak ville de gerne gøre forsøget, heldigvis.
Døre og klapper er selvfølgelig afmonteret, så den kan lakeres ordenligt i alle kanter.
Slibearbejdet tager en evighed, men hellere det end at få noget tilbage som ikke er i orden. Dog er jeg stadig lidt presset med tiden. Bilen står hos autolakereren i marts måned. Foråret er meget tæt på.
Løsdelene er nu næsten klar til at få den endelige farve, som er….
Den tager vi næste uge !
