Pladsen til de sjove biler var efterhånden blevet for trang, og drømmen om et lidt finere sted til bilerne trængte sig på. Det er ikke fedt at stå og arbejde på en bil i samme lokale hvor der også står fine og færdige biler.
Så efter en sej kamp med kommunen, kunne byggeriet endelig gå igang, april 2010 – Desværre fik jeg kun lov til at bygge 60 kvm. Så jeg må prøve at begrænse mig hvad angår biler…. ÆV !
Min gode ven, Rico, styrer minigraveren med hård hånd !
Skelettet bygges i træ – Dog ikke mit favoritmateriale at arbejde i !
Beklædningen bliver af den vedligeholdelsesfri type – Fiberbeton
Garageport importeret fra USA. Det begynder at se lækkert ud.
Indvendigt beklædes der med træplader, og til sidst gips.
Lad der blive lys…. Og det blev det så !
Skakternet gulv, også fra USA – Det her bliver godt, tror jeg !
Og jeg fik ret…. Det BLEV godt !
Bar området. Diner møbler fra USA, og hjemmelavet bar med motiv af Betty Boop – Lavet af min ven Steen som er en mester med airbrush’en
Besøg ham her: www.striping.dk
Min hyggekrog. I denne sofa kan jeg i ro og mag sidde med en kop kaffe, et bilblad, god musik og bare nyde mit simple liv.
Min elskede 1974 Porsche 911 pynter i de fine lokaler
Tjaaa, Pantera’en gør det nu også meget godt.
En kæmpe tak til alle involverede i dette byggeri. I ved hvem i er derude !
Ingen nævnt – Ingen glemt, right ?