Al den modbydelige og grimme gummihud er nu endelig fortid. Tilbage er bare nøgen plade og en masse grimme punktsvejsninger. Svejsninger jeg gerne vil have spartlet ud, inden der skal maling på. Så der er bare i gang med spartelmassen, sandpapir, slibeblokke og slibemaskiner. En støvet fornøjelse…..
Så er der linet op, med forskellige grovheder af slibepapir. Nu er det bare at gå i gang !
En gammel ven er hevet ud af skabet. Mit 17″ rettebræt. Et bræt jeg nærmest var gift med tilbage i 1991 hvor jeg istandsatte min 1972 Buick
Sikket et svineri ! Men der er ingen anden udvej
Snart er alle punktsvejsninger og småbuler spartlet ud. Næste trin er at sprøjte slibesanding på det hele, og så i gang med det fine slibepapir, så jeg får en lækker glat overflade.
Støvet sætter sig hurtigt i hals og næse, så det skal skylles ned. Normalt drikker jeg Carlsberg, men i de støvede omgivelser ville det være synd. Så jeg tager det næstbedste… En Tuborg !
Man er vel ikke lidt Politibil nørd for ingenting. Så mens at Dire Straits underholder på steroanlægget, roterer de flotte lightbars i loftet. Det giver en rigtig hyggelig stemning !
Tiden mens spartlen tørrer, kan ligeså godt bruges på noget fornuftigt. Mine håndbremsekabler var ikke i så god stand. Varmen fra motoren har gjort plastic’et hårdt og skørt, så det er knækket af flere steder. Men kablet fejler ellers intet. Men med tiden vil vand trænge ind, og så har jeg balladen !
Så jeg trækker krympeflex ud over kablet og indkapsler der herved. Nu skulle det kunne holde mange år frem i tiden.
Bilen bliver hurtig en smule nusset at se på. Men det er jo bare støv. Det tager den nok ikke skade af.
Og mens jeg render og sliber i garagen, sliber min nye ven, Bjørn fra Slagelse Cylinder Service på mine topstykker. Der var mange støbekanter i kanalerne, så den glatter han flot ud, så der kommer bedre flow i dem. Det skal nok blive godt !
