Carnut går tilbage i tiden – Del 6

Swingerlivet:

Fra jeg satte min 1972 Buick Skylark i garagen i efteråret 1991 til den igen kom på gaden i foråret 1993, var jeg ikke helt billøs. Som skrevet i Del 5 så var jeg for alvor blevet swinger…. BIL swinger. Jeg havde boltret mig i forskellige biler i de 18 måneder min Buick stod stille.

Den første af slagsen blev handlet lige inden at Buick’en blev sat til side, for skulle jo have noget at køre på arbejde i. Det billigste man i 1991 kunne købe var en lille Morris Mini (Mascot). Så jeg handlede en nysynet en for omkring 5000 kr. i den blå avis

CCF05012014_00005
En 1976 Mini 1000 i en rigtig frisk farve. Eller i hvert fald i en farve !

CCF05012014_00006
Det har var med garanti den Mini i byen med det største anlæg. En stor forstærker og CD afspiller fra Alpine og nogle ordenlige højttalere. Den store forstærker stjal så meget strøm, at når Dr. Baker’s “Turn Up The Music” blev fyret max. af, så gik bilen i stå hvis den stod i tomgang. Det lille batteri og generator, kunne ikke levere nok strøm til også at føde tændingsanlægget.

Mini’en kørte jeg i til en gang i løbet af vinteren, hvor min kæreste og jeg skulle en tur ned i kiosken for at leje videofilm – Du ved de her sorte bånd på størrelse med en madkasse  😉
På vej hjem, skulle den lige ha’ lidt gas rundt i et sving, med det resultat at den ene trækaksel gav op med et drøn. Og så kørte vi ikke længere….. Bilen blev slæbt hjem, og få dage efter stod denne klar til at overtage:

CCF14012014_00030
En Datsun Patrol – Ja, det var en Datsun og ikke en Nissan ! Bilen var fra 1982, og var fra inden at Datsun skiftede navn til Nissan. Nissan havde siden 1934 ejet Datsun, men først i 1984 udfasede de navnet.

CCF14012014_00031En 3.3 liters diesel motor lå og bankede under klappen. Den har haft mange gode ture rundt på det militære øvelsesområde på Slagelse Kaserne. Og på dette billede ser det ud som om den igen har været forbi…

CCF14012014_00032
Min lille Morris Mini, stod stadig og blomstrede i indkørslen med en ødelagt trækaksel. Men Bo fra Bo’s Autolakering var interesseret i den, så vi lavede en byttehandel. Min Mini for en lakering af min Patrol, hvis jeg selv lavede det meste af slibearbejdet etc.
Så med hjælp af min kammerat, Jan, gik vi i gang med at skille den af og få den slebet ned.

CCF14012014_00033
Så er den ved at være klar til en anden farve – Men hvad skulle man vælge ?

CCF14012014_00035
Jo, den blev til at se i gadebilledet ! Det blev en Porsche farve, som jeg desværre ikke kan huske navnet på. Men den bliver set !

CCF14012014_00034

CCF14012014_00036
Men selvom lakken dårlig er hærdet op, kan man jo godt lige… Kan man ikke ?

CCF14012014_00037
Patrol’en kørte jeg i fra foråret 1992 til vinteren 1992, hvor min Mor overtog den og brugte den som firmabil i sin forretning.

Men sommeren 1992 kørte jeg ikke kun i Datsun Patrol. Jeg kunne jo ikke undvære en rigtig sommerbil. Og slet ikke nu da jeg havde fået lokket det meste af slænget til også at købe Amerikanerbiler. I vennekredsen var der nu kommet tre Buick Skylark. En 1964, 1965 og en 1966 model. Jo, vi var alle blevet bidt af Buick feberen ! Så hvad var mere naturligt end at købe min gamle, og første amerikaner, tilbage. Min blå 1964 Buick Skylark, som du kan læse om i Del 2 

Den havde levet et lidt turbulent tilværelse i de år jeg ikke havde ejet den. Jeg byttede den jo med en BMW 320 med en kammerat, som solgte den til sin søster, Anne. Hun solgte den så til en anden i kredsen, som jeg så købte den tilbage af, for at nyde sommeren i den.

CCF14012014_00044
Så jeg var igen ejer af den dejlige vogn. Nu med nye nummerplader 😉

CCF14012014_00045
3 Buick Skylarks på vej hjem fra Viking Run 1992. Her mangler dog en af Buick’erne. Min fætter Rene´s, sorte 1964 Buick Skylark.

CCF14012014_00046
Resten af bilerne på tanken tilhører medlemmer af klubben Road Rebel, som vi også var medlem af.

CCF14012014_00040
Sommer 1992 – På vej til Vesterbrogade. Den røde Skylark har fået “Brænderdæk” monteret. De blev efter endt afbrænding skiftet ud med de “rigtige” fælge på Hovedbanegården i København.

CCF14012014_00041
Så er alufælgene monteret igen, og Gitte polerer dækrester af bagklappen, mens Rene’ og min kæreste, Majbrit, ser til at hun gør det ordenligt.

Buick’en blev igen solgt sidst på sæsonen til en anden kammerat i flokken. Det overlevede den desværre ikke længe. Bilen blev stjålet, og blev senere fundet i en skov – Smadret..
Så den endte sit liv hos ophuggeren i Gram, Jylland.

Efter salget af Buick’en var jeg igen billøs, da min 1972 Buick jo stadig var adskilt. Så det måtte findes på noget nyt. Kunne jo ikke blive ved med at låne den bil jeg havde solgt min Mor. Så jeg måtte finde noget selv.

Bilen som skulle gå vinteren i møde sammen med mig, blev en 1977 Chevrolet Caprice Classic. En bil min fætter, Rene´ og jeg hentede i Jylland. En tur vi stadig taler om, nu og da. Men den kan vi måske tage en anden gang. Har desværre ingen video fra DEN tur !

CCF14012014_00028
Fælgene er lånt fra min Buick Skylark

CCF14012014_00027
Det er nu en fræk vogn. Fælgene gør at den ændrer karakter fra gammelmandsbil til en Boulevard Racer

CCF14012014_00029
Det obligatoriske anlæg fra Alpine blev hurtigt monteret !

CCF14012014_00025
Min Caprice blev i løbet af vinteren 1992/93 byttet med denne 1973 Ford Ranchero, som en klubkammerat havde. Den var lidt mere anvendelig til at køre mine reservedele frem og tilbage i. Men….. Ikke en optimal bil at køre vinterkørsel i !! En momentstærk V8’er, automatgear, ingen vægt på baghjulene og sne er en meget uheldig cocktail.

CCF14012014_00026
Ved ikke om denne her laver endnu, men sansynligheden er nok lille. Der er blevet skrottet rigtig mange af de her biler. Desværre….. For de kører helt fantastisk !

Så med min Ford Ranchero er vi nu nået til foråret 1993. Den blev solgt til en forhandler i København, hvorefter jeg handlede en bil som min Mor ejede og gerne ville af med. Og det var ikke min gamle Patrol. Hun syntes den var for stor, og ville gerne have en mindre bil, så jeg fik frie hænder og lavede på hendes vegne en byttehandel med en anden bil – En bil som jeg gerne så hende i…. Tror jeg nok. Eller var det mig selv, jeg gerne så køre i den ? Nå, men det ser vi på i næste del.

Skriv et svar