Dagene som ejer af en stor tung USA bil var ved at være talte. Når man er i lære er pengene meget små, også selvom man bor hjemme og er så privilegeret at man ikke betaler for mad, vask af tøj etc. – Så det at skulle forbi tankstationen OFTE, var ikke en god ting med en underbetalt lærlingeløn. Så jeg måtte se drømmen om at være amerikanerbil ejer, forsvinde ud i det blå. Jeg byttede mig til en BMW 320 fra 1981 med en kammerat fra byen. Han fik min Buick, som han så solgte til sin søster. Det var hende som så senere, som jeg også have prøvet, tabte det ene forhjul !
Året er 1990, og det var (måske) højeste mode med hvidt bælte ?
2 kammerater med hver deres nye køretøjer
Jeg nåede at eje denne BMW i ca. 6 mdr. inden jeg i vinteren 1990 forelskede mig hovedkulds i en anden model. Men i de 6 mdr. var jeg gennem mange ting med den. 2 indbrud og en enkelt skade, som den pådrog sig, da jeg blev torpederet af en hjemmehjælper, som ikke så sig for da hun bakkede ud fra sin parkeringsbås. Så den tilbragte meget tid på værkstedet.
Jeg var i sommeren 1990 blevet udlært som maskinarbejder, og fik job som svend samme sted, så nu begyndte jeg at tjene en hel del mere, så da BMW’en skulle skiftes ud, blev der råd til en noget nyere og dyrere model.
Den nye forelskelse var af japansk afstamning. En lille rap 2-personers sag, med centermonteret Twincam motor – Har du gættet modellen ???
Yep – Det har du nok….. Toyota MR2. Den lille frisør Porsche, men det var en herlig bil. Jeg faldt for den hos en Toyota forhandler i Næstved og gav min BMW i bytte.
Syntes stadig den dag i dag at det er en lækker vogn. Uanset hvilken vinkel man ser den fra. Og den omdrejnings villige 1.6 liters Twincam motor med deres T-VIS (Toyota Variable Induction System) fungerede imponerende godt. Nærmest som en turbo. Når omdrejningstælleren ramte 4200 omdr. så åbnede den for de sidste 4 indsugningsventiler, og det gav virkelig ekstra liv i motoren.
Alt der kan åbnes er her åbnet. Den er jo næsten som en Transformers 😉
Og pigerne elskede også den lille racer. Her min smukke kæreste, som i dag er min kone. Hun har formået at holde længere end mine biler…. Hendes påklædning SKRIGER jo også 1991. “Stonewashed” højtaljede, lidt posede jeans, cowboyjakke og så en sort “Bodystocking” – Så var man hot i 1991 !
Jeg var rigtig glad for denne lille sportsvogn, og den kørte mange kilometer fra januar 1991 og frem til midt på sommeren, hvor trangen til noget nyt igen meldte sig. Og da jeg nu havde større indtjening med mit nye job, var der måske råd til at holde en amerikanerbil med benzin denne gang ? Joooo, det burde der værre….. Så jagten på en flyder gik ind. Havde en kammerat med en stor flot Buick Skylark fra 1972. En 4 dørs hardtop. Sådan en kunne jo være sjov at eje. Og så skete det…..
I Nordjylland stod en 1972 Buick Skylark med dette skilt i forruden:
Der var den jo !!!!! Bilen havde jeg fundet i et bilblad, og der var intet billede af den. Så jeg ringede til sælger for at få lidt mere at vide om bilen. Det lød fint det hele, og han ville endda give mig 90.000 med i handskerummet, hvis jeg gav ham min MR2. Havde selv givet 112.000 for den 6-7 mdr. forinden, så det var en ok handel at få 115.000 for den igen.
Nu var det jo tiden inden de fleste havde internet, så det med billeder var jo ikke så nemt som det er i dag. Men han skød et par Polaroid billeder af bilen, og sendte dem med posten.
Det så heller ikke tosset ud, så jeg drog mod det jyske og håbede på det bedste. Og hvad skete der så, kan jeg høre du spørger… Det kan du læse i del 4 !
