Checker Roadtrip

Det er nu blevet tid til det sidste trin af istandsættelsen af min NYC Taxi – Interiøret…
Inden vi nåede så langt var der lige et par småting som skulle ordnes. Bl.a. det at det store tunge Taxiskilt vuggede på taget, og det var jeg ikke helt tilfreds med. Jeg havde rådført mig med Checker eksperter på nettet, og alle sagde at det skulle jeg bare leve med, da det var helt normalt. Læs mere om det her: SIGN ME UP

Men…. Det kan jeg ikke, så min makker, Steve, blev sat i gang med at fremstille nogle afstivninger, som kunne holde det mere stabilt.

roof
Og sådan her blev det problem løst – Nogle stykker 3mm plade som er svejset fast på de tværgående forstærkninger. Samtidig blev møtrikkerne til skiltet svejset fast, så ikke de snurrer rundt, hvis skiltet en dag, af en eller anden grund, skal pilles af.

Og med det på plads, er der nu gjort klar til at Garza Autoupholstery kan tage over og fremstille mig en ny flot kabine

drive1
Bilen er fornylig blevet indregistreret, så den nu lovligt må køre rundt på vejene. Og med de nye dele i motoren, var det intet problem at køre de 75 miles til indtræksfirmaet.

drive3
Og her skal den så stå i en uges tid for at blive forvandlet. Ser virkelig frem til at se det færdige resultat. Men ved det bliver godt, da jeg har fået lavet 20-30 biler her før. Og de leverer et flot stykke arbejde.

Så kig forbi om ca. 7 dage, så er det sikkert nyt om NYC Projektet.

Skriv et svar