Min “Dannelsestur” til Italien for at lære om italienske skønheder (BILER !) med min ven Uno startede ikke mindre end fantastisk. Et af de første steder vi stoppede forbi var Museo Panini som ligger på en lille gård uden for Modena. Et museum som SKAL besøges hvis man er i området. Der er normalt åbent, men man gør bedst i lige at ringe i forvejen og aftale at man kommer forbi, for at være sikre på at dørene er åbne.
Størstedelen af bilerne er Maserati, men også andre biler har fundet plads i den fine bygning.
Vores lille Corsa GSi er stadig fit for fight efter de 1600 km sydpå. Men nu får den lige en pause mens vi skal ind og sparke dæk hos Panini. Udenfor står en række sjove gamle traktorer af forskellig oprindelse
Det tætteste jeg nogensinde kommer på at eje en Lamborghini, er nok ved at købe en traktor som denne.
Fint indgangsparti til Museet.
Dette er det syn som møder en når døren går op – Jeg var målløs !!
En Maserati 6 CM er det første man ser. En af 27 producerede.
En imponerende samling af fine biler og racerbiler
Her står biler for milliarder ! Og der er ingen opsyn med bilerne. Finder man først helt herud på landet, er det fordi man er bilnørd, og dermed med garanti ingen intentioner har om at stjæle/skade bilerne.
Maserati motorcykel. Noget jeg ikke anede eksisterede !
Man kan da kun elske disse prægtige vogne !
Udsmykningen af lokalet er HELT i top.
Dejlig 12 cylindret motor – Kunst vil jeg gå så vidt at kalde det.
Hvis bare der var lyd her… Disse Webere laver bare verdens bedste lyd !
En Mercedes Gullwing var der naturligvis også. Noget af det smukkeste fra Tyskland
Og igen…. BARE DER VAR LYD !!!
Maserati 420M/58 – Bygget til Monza 500 i 1958 og ført af selveste Sir Stirling Moss
1. salen var fuld af gamle motorcykler
Chassiet fra en Maserati Type 61 “Birdcage” – 200 stk rør i 10,12 og 15mm diameter sat sammen på en måde at der både er stift og let. Faktisk vejer dette kun 36kg. !!!!
Læs mere om museet her: Museo Panini