1971 Checker Marathon A12

Jagten på en Checker Marathon er nu indstillet. Projektet er fundet i Californien. En fin, rustfri og velkørende 2 ejers bil. En A12 model, dvs. en bil som er solgt som privatbil tilbage i 1971. Og med det faktisk en temmelig sjælden vogn. kun ca. 15% af de ca. 8000 biler fra 1971 var A12 modeller. Og der er meget få af dem tilbage. Men jeg var heldig at finde frem til en yderst velhold en af slagsen.

Født med Chevrolets 350 cu.i. V8 (5.7 liter) og automatgear. Derudover naturligvis servostyring, servoforstærkede skivebremser og andre features som gør livet lettere.

Vognen står stadig i originallak og har aldrig været skadet. Det er en god start !
Interiøret er pænt og originalt, så her skal ikke laves meget. Så faktisk er det bare at skille bilen ad og lakere den gul, og så er den hjemme.

Sælger af bilen var dog ikke meget for at den skulle bygges om til “Yellow Cab”, da den jo er så sjælden som privatbil, men sådan en Checker er kun køn som Taxi i min optik, så sådan bliver det !

image
Her er min buddy, Steve, lige forbi tanken på vej hjem med bilen. Meldingen går på at den klarede de 75 miles med stil og uden problemer. Steve siger at han sjældent har fået så mange “Thumbs Up”, som på sin tur i denne vogn. Og hvordan skal det så ikke blive når den står som Taxi Cab.

Alle delene er allerede handlet til konverteringen, og byggeriet bliver til at følge her på siden.

6621458681_bdbccaa15e_z
Den skulle gerne ende op i noget der ligner denne her.

TXm1968
Det originale “Taxi Fare” mærke til fordørene.
Disse takster var gældende fra jan. 1968 og frem til feb. 1971

eficientrooflightsmall
Det fine Taxi skilt i aluminium. De orange lamper i enderne koblet til blinklyset.

c10
Skiltet som skal oven på det normale Taxi skilt.

weddin_taxi-1024x600

Skriv et svar